NB21.


etiket på bindets forside










d.den11 September 1850.
















Hvad er på forpermens inderside Christendom eller rettere hvad Christendom er 



p.paginaside22.





Hvorledes bliver et Menneske Christen?




p.paginaside36.





Hvad jeg har villet og vil




p.paginaside118.





Mynsters Betydning for hele min Forfatter-Virksomhed




p.paginaside194.























Angaaende Texter til Fredags-Prædikener

cfrconferjævnfør det rene Blad foran i Journalen NB14
.


Thema til en Fredags-TaleFredg Journalen NB17 

p.paginaside 30.bl. [1v]-[3v] er ubeskrevet

















Væmmelse ved Livet – og dog Livslyst.




Der existerer neppe noget MskMenneske, uden at han, (hvis jeg i privat Samtale med ham vilde sige: hele min Ulykke er, at jeg intet Levebrød ingen Embedsstilling har, derfor er det man arbeider mig imod) uden at han da ganske roligt vilde sige: det er i Grunden ogsaa saa – og derpaa smile kløgtigt. Dette kløgtige Smiil var saa paa min Bekostning – at jeg er gal nok til virkelig at ville være uegennyttig, virkelig at ville tjene Idee o: s: v:og saa videre: og saa ere vi Allealle ΧstneChristne, og der er 1000 lønnede ΧstdomsChristendomsΧstds Lærere – væmmeligt!
Der existerer vistnok kun meget Faae, der ikke i deres Inderste have endog en stor Forestilling om, efter hvilken Maalestok jeg har Ret. Men sige det: nei, Ingen, Ingen vil det, eller vover det. Det er i en Slags taus Samtalen med mig som sagdehavde de Samtidige til mig: døe – saa skal det blive sagt høit og tydeligt nok,  men i levende Live ikke. Væmmeligt!
Og naar jeg saa døde – ak saa smerter denne Tanke mig saa dybt, at atter her vil det sande Sammenhæng ikke blive aabenbart, Verden faaerfaaet et Skin af at være en rar Verden. Thi i samme Øieblik jeg er død, saa vil de Declamerende overbyde hinanden i at declamere, og denne Declameren maaskee endog under Taarer den vil skuffende see ud som sand Begeistring. Det kan ikke controlleres – thi han den Medlevende han er nu død; og den Medlevende som de nu mishandle, ja det er en anden Ting, hedder det, han er ikke det sande Store – maaskee indtil han saa er død. Væmmeligt!
Og derfor har jeg Lyst til at leve. Maaskee kunde det dog engang opleves, at et Msk.Menneske  i levende Live opnaaede begge Dele baade MishandlingenFor – og saa at seire; men at det saa var en Redelig. Give Gud, at hvis det vederfares mig, at jeg da maatte være redelig.
Det er nemlig oftere hændet, at en Mand, der har lidt Mishandling, saa har seiret. Men see, han vilde blot sin egen Fordeel; og da han saa havde seiret, saa var  han glad og fornøiet, og da ikke gal nok til nu at oprippe det Gamle – ergo slap Verden godt fra det.
Den Redelige, som elsker Sandheden, ikke sig selv, elsker det at gjøre MskeneMenneskene opmærksomme, ikke sig selv, han vil derimod, just i det Øieblik, da han nu har seiret, og Alle ville slutte sig til ham, og Løgnen er i fuld Gang med »det har vi altid  sagt om ham,« saa Dedet, der have mishandlet ham bliver Ingen, bliver Noget, ligesom naar man til Børn siger, at det var Katten, der gjorde det – den Redelige vil just benytte det Øieblik til saa at sige: nei holdt; hvad bryder jeg mig om denne Anerkjendelse, der er lige saa usand som Mishandlingen var; men jeg vil tale nu om Mishandlingen og vise Eder, hvorledes det gaaer til i Verden.
Her naaedes, at det var de samme MskerMennesker, og i Forholdet til den Samme, her er Snyderiet umuligt – hvis da denne ene og samme i det sidste Øieblik er i Sandhed Redelig, elsker  Sandheden ikke sig selv. Det forstaaer sig det kan blive ham en dyr Sag; thi det vil opbringe disse Samme i høi Grad, at dede ikke saaledes kunne faae Lov til at forvandle hele Tilværelsen til Vrøvl.
Ak, men skjønne Opgave for en Redelig, det giver Livslyst! O, I Ædle, I der gjennem et langt, langt, langt Livs bittre bittre DageD, Dag efter Dag bleveDag, bleve et Offer for menneskelig Usselhed, og I fik aldrig Ret; saa lukkede Graven sig over Eder, og nu først blev der begaaet himmelraabende Uret mod Eder, nu traadte de Declamerende til – og græd og declamerede, og det var en rarR Verden:  o, I Ædle, I tilvinke mig Bifald. Uden Vrede, uden Forbittrelse ønskede jeg blot Eet: at det maa lykkes mig, at gribe den menneskelige Usselhed saaledes paa friskfrisk Gjerning at de Declamerende ikke skulle slippe fra mig. O, at den maatte tilbydes mig, den største Ære og Anseelse, som nogensinde er tilbudettilbydet et MskMenneske – og men, min Gud min Gud bevar Du mig saa redelig, at jeg benytter Øieblikket redeligt, afviser alt Dette og blot forlanger Eet: velvilligt, uden Vrede, men vistnok ikke uden Veemod at gjøre dem opmærksomme paa, hvilken Forvirrethed  Livet er – saa ønsker jeg ikke mere.




a

Kun Een traadte op, gav sig Mine af, tillagde sig selv Anseelse som Den, der redeligen tog sig af min Sag: og just denne OptrædensFørste var det Bedrag, der har berørt mig smerteligst. – Ak og selv har jeg ikke turdet paatale min  Ret af Frygt for at det var Utaalmodighed mod Gud, som vilde jeg spare mig selv.
















»Christenhed«


»Christenheden«



er Nonsens.




Jeg forpligter mig til at bevise, saa tydeligt at den simple Mand kan fatte det, at hvis et Msk.Menneske for Alvor vil udtrykke det Christelige i sit Liv, saa kommer han galt derfra. Forsaavidt vi altsaa allesammen saadan slippe dog ganske godt gjennemi Verden, for ikke at tale om dem, som endog gjøre Lykke: saa har dette sin Grund i, at vi entholde os fra at udføre det Christelige.
Men hvad skal saa de 1000 Præster til? Det, der hjælper os og Præsterne skikkeligt gjennem Livet, er at vi lade være at gjøre det Christelige.  Er da de 1000 Præster med, for at hjælpe os til at lade være at gjøre det Christelige?
Dog hvor skulde det blive Andet end Vrøvl, naar noget Saadant som Χstd.Christendommen skal være formeentligen Alles, i millionviis, Livs-Anskuelse.












En Devise.




Jeg har læst hos Scriver, at der var en Mand, hvis Devise var:

Aliis inserviendoinserviendo aliis consumor,

det passer paa mit Liv, jeg offres paa Andre. Aliis inserviendo consumor.offres.



















En Præsts vanskelige Situation.




En Enke døer. Hun har i levende Live haft en meget betydelig Pension, hun efterlader sig nogen Formue. Hun har imidlertid været meget godgjørende. Vel, det kan jo Præsten sige. Men han er begeistret, han føler sig (maaskee uopfordret som det hedder, hvorved vi nok veed hvad der forstaaes) kaldetsig kaldet til at tale i høie Toner om denne sjeldne Godgjørenhed, han siger: hun var ikke blot gavmild, nei, hun gav, som hiin Enke i Evangeliet, den sidste Penning til de Fattige. Dette er nu deels Løgn, og deels – ja nu kommer den satiriske Vanskelighed! – at det nemlig er Løgn  kan man bevise – forunderligt! – man kan bevise det af Præstens Tale. Havde Enken ganske bogstaveligt givet den sidste Penning til de Fattige, saa havde hun altsaa ikke efterladt sig een eneste Hviid – og altsaahavd havde hun heller ikke efterladt Noget til at betale Præstenmed Præsten med, og hvad saa? saa havde hun ingen Ligtale faaet, allermindst saadan kjøn Ligtale, der ikke er for dyrt betalt med 50rdrigsdaler.













Om mig selv.




Og saa beskylder man mig for Stolthed, at jeg vil staae ene. O, Du som taler, spørg Dig selv  oprigtigt, hvor skulde jeg finde Een til, der (foruden hvad jo først maatte til, havde Tid og Forudsætninger til at arbeide i den Retning) vilde enes med migom, ikke om at holde Noget ud for saa at seire (nei, det lod sig vel naae) men om at holde ud for at seiresaa – og for saa at benytte Seiren til Intet at opnaae, benytte den til at lade et Lys falde over Sandheden, et Lys som maaskee vilde forbittre de Medlevende endnu engang og end stærkere.












Det Blasphemiske.




Medens der i Christenheden er Søndags-Snak om ΧstusChristus som det høie Forbillede, den Christne stræber at ligne,  saa underforstaaes dog bestandigt, at der da Ingen er gal nok til at ville gjøre efter Sligt.
See dette kalder man i Christenheden Fromhed, Gudsfrygt. Gjør En derimod et Forsøg paa at sætte »Forbilledet« saaledes ind i Virkelighed, at det dog kunde blive lidt Alvor med Efterfølgelsen, saa hedder det: »det er Blasphemie« – Alvoren er altsaa det Blasphemiske.













Mynsters

Regjeringskunst.




Om den fra Statsklogskabens Synspunkt er priselig, men christeligt er den ikke til at forsvare, da den i Princip just er det Christeliges diametrale Modsætning.
Hvad der for Alt er og  har været Mynster det Vigtigste at vaage over, er, at detder da for ingen Priis tillades en Existents at udtrykke at der er Noget til som er i og for sig. Dette i og for sig Værende, samt at det er til, er nemlig for verdslig og timelig Regjering det meest Farlige, det Foruroligende. Dersom derfor En vil gjøre Noget gratis, da er det i Mynsters Øine en Forbrydelse, thi saa bliver han og  hans Existents incommensurabel. Nei, har En fEfor Exempel Trang til at prædike, saask skal det udtrykkes ved, at han faaer sig et Levebrød, saaledes i Alt. Der skal intet Uendeligt være som saadant, nei, det skal gaae op; Alt skal kunne forklares af det Relative og gaae op i det Relative. Saa er det en Lyst at regjere, ja næsten en Vellyst. Man tillader (og man gjør det selv) at der tales i høie Toner om det Uendelige, den ædle Begeistring, der ene vil det Gode – men manat sikkrer tillige, at Sligt kun bliver Talemaade, da man bestandigt til det Virkelige har en Note, der forklarer det ind i det Relative og af det Relative.
Man er af den Anskuelse, at Religieusitet hører med – men der vaages da for Alt over, at den ikke kommer ud i Virkeligheden, at den indskrænkes til visse stille Timer. I en saadan stille Time kan saa den Talende (og man gjør det selv) kaste sig, i voldsom Bevægelse, paa Prædikestolen – men saa ikke videre; i Virkeligheden har dette Ophøiede ikke hjemme.
Og saaledes i alt det Mynsterske. Det er Stats-Pædagogik, men Christendommen lige stik imod.













Mynster.





Havde Mynster styret efter de Principer han har styret – og saa, for en Forsigtigheds Skyld, selv levet i Armod og streng Afholdenhed: saa var Sagen en anden, saa var det utvivlsomt, at det, der havde bestemt ham, var et Princip, at det var virkelig for Principets Skyld. Nu er Sagen en anden, thi nu er det tvivlsomt, om han ikke har styret som han har styret – for at skaane sig selv, for at nyde Livet o: D:og Deslige
















Sandsebedragene.     Mundus vult decipi.



Lad mig bruge mig selv, o, og gjører mig saa blot den Tjeneste, at ville forstaae
Da jeg stærkest reduplicerede, anvendte meest Kraft paa at hæve Sandsebedragene, da var ogsaa min AnseelseAnseese mindre.
Saa vovede jeg det Yderste, kastede mig mod Pøbelen. Da saae jeg,  at Opgaven et Øieblik blev mig for stor, jeg maatte næsten befrygte Pøbel-Voldsomhed mod mig paa Gaden.
Saa trak jeg mig lidt tilbage; jeg saaes lidt sjeldnere paa Gaden, jeg pointerede lidt i Retning af at holde Forbindelse med de Fornemme, min Optræden var en noget anden, jeg indlod mig ikke saa meget med Folk, fjernede fra mig: og min Anseelse steeg – ak, thi nu var der dog lidt Sandsebedrag med.
Hvorfor har Mynsters Anseelse været saa stor? fordi han saa overordentlig stærkt har understøttet ved Sandsebedrag. Men ligger hans Anseelse dog ikke i hans Talent o: D:og Deslige? Aah blæse være med Talent og Genialitet; det Genie var aldrig født, som var saa mægtigt at det kunde sikkre sig Mængdens Anseelse – uden at bruge Sandsebedrag.
At dette maa være saaledes er let at forstaae. Skulde Mængden kjende det Sande uden Sandsebedrag, saa maatte Mængden jo selv være i Sandheden. Men tag det der; det er  den yderst Sjeldne, der kan kjende Sandheden uden Sandsebedrag. Men kan Mængden ikke kjende Sandheden uden Sandsebedragene, saa er det jo ogsaa umuligt at de kunne ære og ansee den. Ergo maae Sandsebedragene til, hvis man skal naae Ære og Anseelse.
GenierneRangfor rangere derfor efter, hvor store Kræfter de have til at hæve Sandsebedragene, eller til at tage dem bort – men desto mindre Anseelse i Samtidighed.
Dersom Sandheden blot ved sig selv kunde kjendes af Mængden og ansees som saadan: saa var da Gud hjulpet, naar han vil aabenbare sig. Og see lige det Omvendte, han mishandlesihj og ihjelslaaes, og hvorfor? Just fordi han har Guddommens Magt til at hæveholde Sandsebedragene. Det, der hjælper os Msker, er at vi ikke have saadanne Kræfter og en saadan Reenhed til at tage Sandsebedragene bort – der blivera altid en Portion Sandsebedrag tilbage og forsaavidt ogsaa for os lidt Anseelse.
Det er dette jeg blandt Andet vil have MskeneMenneskene gjorte opmærksomme paa, og hvortil jeg mener at kunne bruge mit eget Liv; man skal, med Guds Hjælp, ikke  narre mig ind i Sandsebedraget, som havde min stigende Anseelse nogen anden Grund, end at jeg har maattet sætte lidt Sandsebedrag, ak jeg er kun et stakkels ringe MskMenneske, men gjøre opmærksom kan jeg.










a

i vor Fremstilling af Sandheden














Systemet –Systemet. den skjulte Inderlighed.




»Systemet« er som forsvundet; naar to Studerende tale med hinanden og nævne Systemet, komme de næsten uvilkaarligt til at smile.
»Den skjulte Inderlighed« haaber jeg med Guds Hjælp skal gaae samme Vei; naar to Præster tale med hinanden og nævne den skjulte Inderlighed, komme de uvilkaarligt til at smile.
Ogsaa »Publikum« er paa gode Veie; hvilken Glæde naar engang det Begreb segner, samt »Majoriteten«, »Ballotationen« o: s: v:og saa videre



















Plus dolet, quam necesse est, qui ante dolet, quam necesse est.


Seneca ep. 98.













Mynster – og jeg




M. hara prædiket Χstd.Christendommen ind i et Sandsebedrag og fast i et Sandsebedrag – derfor maatte ogsaa mine Operationer dialektisk blive som de blev.
M. har Lighed med Louis Phillip: uden Idee-Opsving, uden existentielt Pathos men klogt benyttende smaa Midler og med Forstand paa, at Levebrødet er det dog egl.egentlig der regjerer Verden, og at Den regjerer temmeligt sikker der har Levebrød at bortgive.









a
(ikke som var Det, han sagde, ikke Χstd.Christendom nei men ved Forkyndelsen som ikke har været ΧstdChristendom)



















1. Journalen NB21, s. [22]-23. Hovedoptegnelsen NB21:16 er indført med latinsk skrift, den tilhørende marginaltilføjelse NB21:16.a med nygotisk


Hvad er Christendom?


eller rettere, hvad Christendom er









Christendom er ingen Lære
.



Christendom er en Troen og en dertil svarende ganske bestemt Art Existeren, Efterfølgelse.

AnmAnmærkning Christendom er ikke at bestemme som en Tro; det er i Retning af »Lære«, men en Troen.




Altsaa Christendom er en Troen og en Efterfølgelse.


Man kan gjøre Tro til det Første og Efterfølgelse til det Andet, forsaavidt det dog er nødvendigt, at Det er til for mig i Troen, det jeg skal efterfølge. – Man kan gjøre Efterfølgelse til det Første  og Tro til det Andet, forsaavidt det er nødvendigt, at jeg ved een eller anden Handling, der er mærket nogenlunde conformt med det Christeliges Ethik (det Ubetingede) maa være saaledes collideret med Verden, at der for mig er tilveiebragt den Situation og den Situations Spænding, hvor der først ret kan være Tale om at blive Troende.


Dette at Handlings eller Gjernings-Situation er Forudsætning for det at blive Troende, altsaa at til det at troe svarer Situation: dette beviser det reciproke Forhold mellem Tro og Efterfølgelse.











a

Christus, der heller aldrig indlader sig paa at bevise sin Læres Sandhed eller at give Grunde for den, bruger kun et Beviis: »dersom Nogen vil gjøre min Faders Villie, han skal erfare, om Læren er af ham eller jeg taler af mig selv.« Heri indeholdes jo, at en Gjernings Situation er fornøden for at komme i den Spænding, hvor Troens Afgjørelse kan blive til; det er et Vovestykke. Det er ikke saa (som MskeneMenneskene have vendt det om) først Beviset og saa Vovestykket (hvilket da ogsaa er Selvmodsigelse og Vrøvl) nei, først Vovestykket, saa kommer Beviset bag efter, Du vil erfare, at Læren er Sandhed. Men Menneskene ville Intet vove, derfor have de gjort Χstd.Christendommen til en Lære, som man, uden at der foregaaer nogen væsentlig Forandring med Ens personlige Existents, sidder og beviser. Og tomt er man opblæst af de tre Grundes Vished, mere opblæst end en Pascha af 3 Hestehaler; man kimser af det socratiske »Dersom der er en Udødelighed«, man kalder det det blot Subjektive: og saa kjender dog ogsaa ΧstusChristus kun dette eneste Beviis for Læren: om Nogen vil ... han skal erfare.















Det Frivillige.




At Christendommens Tale om Lidelse, Selvfornegtelse er om den frivillige ligger da i Sagen selv; thi hvor i al Verden skulde Selvfornegtelse kunne være uundgaaelig.
Men har man reent afskaffet Selvfornegtelsen, sat de almindelig-mskligemenneskelige Lidelser (Sygdom, Fattigdom o: D:og Deslige) istedet, saa reduceret Χstd.Christendommen til at lære Taalmod i dette Uundgaaelige, hvilket man daforresten søger at undgaae saa længe som muligt.
Men hvad Mening er der saa i ΧstiChristi Udtryk: at tage sit Kors op daglig. Dersom ved »Kors« her skal forstaaes een eller anden Lidelse, som er kommet over mig, og som nu er den uundgaaelige. Lad det være Sygdom – saa følger det dog vel af sig selv, at saa længe jeg er syg, er jeg syg, og der behøves virkelig ingen Formaning til at tage mit Kors op, naar der ved »Kors« skal forstaaes denne Sygdom.
O, men det Hele er ved Præsterne blevet Vrøvl.




a

At det Christelige er det »Frivillige«, kan man jo see alene paa Ordet, som bruges: Selvfornegtelse. I Forhold til det Uundgaaelige, det Nødvendige, Det, der kommer udenfra o: s: v:og saa videre er det en anden Magt (Styrelsen, der ved Omstændigheder, ved andre MskerMennesker o: D:og Deslige) der negter mig det. Men Det, jeg negter mig selv (Selvfornegtelse) det er dog vel et Frivilligt, Noget, jeg havde det i min Magt at faae, hvis jeg ikke fornegtede mig selv.
Men atter her har man et Exempel paa, hvorledes man i ΧsthedChristenhed har afskaffet ΧstdChristendommen: at man ved »Kors« forstaaer Lidelse, istedetfor at ΧstusChristus forstaaer Selvfornegtelses Lidelse.













»Christenhed« er Nonsens




Blot et Genie (altsaa et stakkels ringe MskMenneske; og hvad Magt øver han dog overkun sig selv i Henseendehenseende til at afdøedøe og til at trække ud paa Ideen – hvad Magt? det er, hvor ringe)ringe) Blot et Genie, saa vil i Samtidigheden Forholdet være dette, at de faae  Dygtigere ville tilstaae: vi tør ikke tale med det MskMenneske; det er sandt, kun altfor sandt hvad han siger, men han river os for langt ud, vi ønske at nyde Livet lidt mere; vi kan det ikke, ɔdet vil sige: vi kan ikke overvinde det Jordiske i os.
Og nu ΧstusChristus! Den uendelige Afdøethed fra Verden, Ideen selv, der derfor ogsaa fordrede ubetinget at bryde med Alt for at følge ham – og at vi saa sluddre om, eller af Præster lader os foresluddre om deres Længsel  efter at have været samtidige; og at saa i Millionviis MskerMennesker ere Christne, medens i Forhold til det uendeliguendelige Ringere og Letterelettere at følge et Genie de Dygtigere i Samtidighed  sige nei, vi kunne ikke.










Montaigne siger etsteds (i 5te Bind): For De, som skulle regjere, er det ikke nok at have sund Menneskeforstand, ikke nok at kunne, hvad vi kunne. Naar De ikke staae høit over os, staae de dybt under os.













Ea non media sed nulla via est, velut eventum exspectantium, quo fortunæ suæ consilia applicent. Livius 32, 21.


Det er ypperligt om Dem, som »først maa see Udfaldet« førend de dømme.










Det at ville see Udfaldet førend man dømmer.



Det har da sin Grund i den Misforstaaelse, at man betragter denne, den Fremtrædende, som var blot han til Examen, vi Andre vi skal blot dømme – istedetfor at enhver Levende er ved at leve til Examen, saa in casu han selv er den Dømte, og hans Dom: at han ikke vilde dømme før han fik Udfaldet at see.












At skulle anbringe Idee i Danmark




er det besværligste Arbeide man kan tænke sig; thi Danmark er omtrent i meest Afstand fra Idee. Landets Ulykke er endda ikke at det er lille, men vel at Alt er en vis jævn Velvære, en Forgudelse af dette til en vis Grad. Men en større Afstand fra Idee er ikke mulig. Armod, Elendighed o: D.og Deslige er nærmere ved  Idee, Rigdom Overflod er nærmere ved Idee, men saadan almindelig jævn Velvære erVelvære, det Allerfarligste. Saaledes er Tilstanden i Danmark, der endog i en ualmindelig Grad er tilbøieligt til Medlidenhed, men hvor Idee-Svinget er som en Umulighedaldeles.














Det existentielt Høieste – og det existentielt Laveste.





Lad os begynde med Digteren. Det, Digteren bruger og udødeliggjør i sine Sange fEfor Exempel som Julia,Julia at aflive sig selv af Sorg o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre – dette forekommer allerede sjeldent i Livets Virkelighed.
Nu kommer det Ethisk-Religieuse og erklærer hiint Æsthetiske for Fortvivlelse og anpriser saa lige det Modsatte det fEfor Exempel i Julias Sted at ville leve.
Men nu kommer Præsterne,  og med dem altid Vrøvlet. De tage sig ikke iagt for, at det reent Spidsborgerlige blot udvortes betragtet har en Lighed med hiint ethisk-religieuse Høieste. KarenKathrine, Maren, Mette o: s: v:og saa videre aflivede ingenlunde sig selv, skjøndt berøvede deres respektive Elskere – ergo avancere disse Ærede, ved den meget ærede Præsts Bistand, op til at staae langt over JulieJulia.
Præsterne mærke slet ikke Hemmeligheden: at naar en Existents, som »Digteren« kan bruge den, er saa sjelden som Digteren paastaaer: hvor sjelden maa da ikke en sand ethisk-religieus Existents være! Nei, Præsterne canonisere Spidsborgerligheden. Nu og vi Protestanter har jo afskaffet den catholske Canonisation af Asketer, Martyrer o: D:og Deslige – til Vederlag canoniseres saa  Spidsborger-Laugets Interessenter, og ganske rigtigt de canoniseres af hiin sidste geistlige Orden, som opkom i Protestantismen: Levebrødrene.












Det, ethisk, Overordentlige, og Præsteforedragets Sviig.




Det, ethisk, Overordentlige forholder sig udenvidere til enhver Enkelt (det Ethiske er jo just det Almeen-MskligeMenneskelige) at han kan være det, ja at han egentligen skal være det. Her er intet æsthetisk Differents-Kunnen og Ikke-Kunnen, grundet i Betingelser, som ikke ere i Enhvers Magt.
Tag nu i Forhold til det at være ΧstenChristen det, ethisk, Overordentlige, hvilket er at blive Sandheds-Vidne, Martyr o: D:og Deslige
Hvad gjør saa Prædikeforedraget? Istedetfor at udtrykke, at hver Enkelt har at gjøre Gud Regnskab, hvorfor han ikke blev et Sandheds-Vidne, og tilstaae, at Feilen altsaa laae hos ham, i hans Svaghed, Jordiskhed o: D:og Deslige, samt ydmygt erkjende, at det er Indulgents,  der vises ham, naar han alligevel er Christen: istedetderfor vender Præsten Forholdet om, og gjør det, ethisk, Overordentlige til det, æsthetisk, Overordentlige, Differents-Overordentlige, og siger saa: saa høit har jeg ikke turde haabe, at jeg skulde blive nogetnogen saadant Overordentligt. Aha! Istedetfor at faae et minus, at han ikke blev hvad der i strengeste Forstand kunde fordres af  ham, faaer han endog et plus for Ydmyghed og Beskedenhed.
Er det ikke at gjøre Nar af Gud, saa veed jeg ikke hvad det er at gjøre Nar af Gud.




a

Ydmyghed og Beskedenhed er overhovedet meget paa urette Sted, hvor der er Tale om, at lide, at bringe Offere o: D:og Deslige. At være »for beskeden, føle sig for ringe o: s: v:og saa videre« til – at give sin Formue til de Fattige, til at blive kagstrøgen o: s: v:og saa videre er at satirisere sig selv. Det Sande er, at man er svag; det skal man saa tilstaae, men man skal ikke hykle.













Svar paa enEn Indvending mod min Taktik i at belyse Χstd.Christendommen




»Du faaer saa Ingen til at gaae ind paa Χstd.Christendommen« Nu vel, i Ideen seet er det jo det aldeles ligegyldigeligegyldigt. Men saaledes vil det vel heller ikke gaae. Der vilbl blive færre, men dygtigere. Og endeligen ere der dog vistnok Adskillige, der naarmed det bliver Alvor med virkelig at skulle opgive ΧstdChristendommen: saa dog hellere vælge det Strengere.
Det, der har skadet, er den væmmelige Maade paa hvilken man har paaprakket  MskeneMenneskene ΧstdommenChristendommen, saa den næstennæsten er blevet dem noget ynkeligt Noget – hvilket Præsterne væsentligen have gjort for at spare sig selv, istedetfor at man skal: ikke spare sig selv, men holde Idealet i Hævd.












En Apostel – og en Præst nutildags.




Introductionen for Paulus til at blive Apostel var »ikke at raadføre sig med Kjød og Blod« (Galaterne). Nu bruger en Candidat en halv Snees Aar, i hvilken han render fra Herodes til Pilatus, bestandigt i Ærender, som sortere under at raadføre sig med Kjød  og Blod – det er Introductionen.













Præste-Ægteskabet.




Dersom denne usalige dvaske Tradition ikke var, om at en Præst maa være gift, det kan ikke være anderledes; ellers er han ingen ret Præst: saa var der dog maaskee een og anden Candidat, der kunde falde paa strax at begynde som Præst uden at blive demoraliseret ved denne Løben efter Embede.










Det Eneste, der altid forudsættes i Livet



er:er, det Vigtigste, det Absolute, det ene Fornødne. At en vordende Præst skulde være vidende om end dendet mindste Ubetydelighed betræffende Embedet, forudsættes ikke udenvidere; men at han er en  sand Christen, i sit Inderste (i skjult Inderlighed) villig til at offre Alt for ΧstdChristendommen: det forudsættes naturligviis – ih, naturligviis.












Hvorledes bliver et Menneske Christen?




Ganske simpelt. Tag hvilkensomhelst christelig Regel for Handling – vov at gjøre efter den. Den Handling, Du derved kommer til at sætte ind i Virkeligheden, vil altsaa være mærket af det Ubetingede; thi det er Mærket paa alt sandt Christeligt.
I samme Øieblik vil Du ved denne Handling collidere med Omverdenen, der væsentligen har sit Liv i det  til en vis Grad.
Collisionerne ville nu blive saaledes, at Du i en vis Forstand, om man saa vil kommer til at opdage det Christelige og det Christeliges Collisioner, medens Du tillige kommer til at opdage, at Du behøver ΧstdommenChristendommen for at holde ud i disse Collisioner,Collisioner. idet Du vil komme til at lide for det Gode Du gjorde, men tillige i denne Spænding opdage, at Du dog ligeoverfor Idealet selv er en elendig Stakkel, saa Du ubetinget behøver Naaden.
Uden Situationdenne, uden denne Situation, der isolerer ham næsten til Fortvivlelse og bestandigt i omvendte Proportioner, kommer et Msk.Menneske aldrig til at troe.
Dette er ogsaa hvad ΧstusChristus siger, det eneste Beviis der er muligt for ΧstdsChristendommens Sandhed: om Nogen vil gjøre efter hvad jeg  siger, han skal erfare om jeg taler af mig selv.
Men en virkelig christelig Handling, en Handling der er mærket af det Ubetingede, og christeligt mærket af det Ubetingede, er en uhyre Sjeldenhed – og dog kan man ikke paa nogen anden Maade komme i den Situation, hvor Troen kan blive til. Vov at give hele Din Formue til de Fattige, saa skal Dudu nok erfare Lærens Sandhed, just ved ater erfare efter hvilken Maalestok Du behøver Læren for at holde ud hvad Du vovede. Vov en Gang for Sandhedens Skyld ubetinget at udsætte Dig for Alt, saa skal Du nok erfare Lærens Sandhed, erfare, hvorledes den ene  kan frelse Dig fra at fortvivle eller fra at ligge under; thi Du vil behøve Χstd.Christendommen baade for at værge Dig mod Andre, og for at holde Dig opreist, naar Tanken om Din egen Ufuldkommenhed vilopreiser nedbøie Dig. Thi man kan nok saadan i god Continuitet med de Andre gaae og vrøvle om sin Ufuldkommenhed; men sandeligen Den, der ved en ubetinget Handling brød med Alt, saa nu de Andre gjøre Alt for at stemple ham som gal eller som en Egoist eller som en Hykler o: s: v:og saa videre han vil i indre Anfægtning efter en frygtelig Maalestok opdage sin Ufuldkommenhed, om han end saa 10 Gange har Ret i hvad han gjorde, Ret mod de Andre,  han vil opdage sin Ufuldkommenhed for Gud, og saaledes behøve Χstd.Christendommen
Men Dette har man reent afskaffet; der tales aldrig om Sligt i Prædikeforedraget, istedetderfor har man opdynget denne Masse af Grunde og Beviser og Gud veed hvad.
Det Christus, der aldrig indlod sig paa at bevise, fordrede, var en ubetinget Handling: bryd med Alt for at slutte Dig til mig. Naar saa En gjorde det, saa var det vistnok ved Forholdet til ΧstusChristus han blev ΧstenChristen, men  det var tillige ved Bruddet med Alt, ved at komme ud i denne uhyre Spænding, saa han ene og alene kunde holde sig  ved at holde sig til ΧstusChristus. Om En uden at bryde med Alt, uden at vove ubetinget, havde rendt hele Dagen efter ΧstusChristus, talt med ham Dag ud og Dag ind, været Vidne til alle hans Mirakler: han bliver alligevel i al Evighed ikke ΧstenChristen.




a

Vov, ubetinget at bryde med Alt, for at faae det klart fremstillet, hvad ΧstdChristendom er: og Du skal see, Du bliver nok selv en Christen; Du vil opleve saadanne CollisionerColisioner, og blive saa indadvendt, ene med Bevidstheden om Din Ufuldkommenhed, at Du nok vil lære at behøve Χstd.Christendommen for at holde Dig, saa Du bliver ΧstenChristen, selv om Du ikke var det fra Begyndelsen. Og derimod En, der begyndte med den Forestilling at han saadan var ΧstenChristen, selv om han, hvis det er muligt, uden at vove Noget fremstillede Χstd.Christendommen ganske sand: han bliver neppe selv en ΧstenChristen.













Mynsters Prædiken.




At det at blive Christen er en Kamp paa Liv og Død, en langvarig Kamp paa Liv og Død, fuld af de rædsomste Optrin (som det at afdøe, svarende til det at døe, naturligviis maa være): hvo vilde ved at læse Mynsters Prædiken falde paa Sligt.



















Veemod.




Lykkelig i en vis Forstand Den, der kan leve Livet hen i den Forestilling, havde jeg blot flere Kræfter, end jeg har, flere og flere, saa skulde jeg seierrigere og seierrigere trænge igjennem: lykkelig i en vis Forstand; thi han er lykkelig uvidende at derat, er et Punkt, som hedder det Overordentlige, og at naar det er naaet, da vender Alt sig om, at der paa den anden Side af det ligefremme Superlative (størst) ligger det Overordentlige, og jo mere det er det Overordentlige jo vissere er Undergangen. – Lykkelig Den, der kan leve hen i den Forestilling, at dersom det lykkedes ham at fremstille Sandheden ganske sand, da skulde den seire ubetinget; lykkelig  er han i en vis Forstand, thi han er lykkelig uvidende om denom, at Sandhedens Hemmelighed, at jo mere det lykkedes, jo vissere er Undergangen. – Lykkelig Den, som kan leve hen i den Forestilling, at det, der behøves, er at faae Vildfarelserne tagne bort, saa ville Alle gaae ind paa Sandheden; lykkelig er han i en vis Forstand i Sammenligning med Den, der kun altfor tydeligt seer, at han blot behøver at anbringe lidt Galimathias, saa gaaer det Sande bedre igjennem. – Lykkelig i en vis Forstand Den, for hvem det blev skjult, at Ord af en Afdød, som Tusinder ville beundre, at vee, vee denne Samme naar han skal sige dem il levendeL Live, fremdeles, at her paa dette Punkt er et uigjennemtrængeligt Vilderede, umuligt  nogensinde at faae Ret, ja om saa den Afdøde selv stod op igjen og sagde dem – han er atter vis paa samme Skjebne, thi kun paa digterisk Afstand kan Menneskene taale det Sande. –










Det er dog tvetydigt at declamere til Ære og Priis for en AfdødSa, med hvem man har levet samtidigt og modarbeidet: det er lige saa tvetydigt som at raabe Hurra for en Mand, idet han reiser bort, da dette jo kan betyde: Gud skee Lov, at Du reiser.
Men Ret faaer den Afdøde aldrig. Selv kan han jo dog ikke staae op af sin Grav, og tilraabe de Declamerende: Løgn i Jer Hals. Og lever der En samtidig med de Declamerende, og vil han  paatage sig at bevise, at de Declamerende lyve, – saa styrter man sig en masse over en Saadan, han faaer omtrent samme Skjebne som den Afdøde, indtil saa ogsaa han er en Afdød, og de Declamerende nu tage sig af ham, medens saa en Ny træder op og viser, at de Declamerende lyve, en Ny, der saa faaer samme Skjebne som den Afdøde, indtil saa de Declamerende tage sig af ham o: s: v:og saa videre Dette er Verdenshistorien.
Af En, der i Sandhed har villet noget Sandt, kan mange, mange Declamateurs leve christeligt; hvor mange mange Millioner Declamateurs have ikke levet christeligt af at ΧstusChristus blev korsfæstet for Sandheden.
At sige det, hjælper i en vis Forstand ikke; selv al min Politie-Snildhed, det er umuligt  at sikkre sig mod – DeclamateursMsk. Hvad jeg her har sagt, kan en Declamateur snildt benytte til Declamationer – og er der en Redelig, der beslutter at handle derefter, hans Skjebne er vis.
Og derfor er det dog saa taabeligt, at dømme et Msk.Menneske efter hans Ord – nei hans Liv er Dommen. Har Du forkyndt, at Sandheden lider i Verden, og selv gjort Lykke ved denne Forkyndelse, saa er Du dog en Bedrager. Loven er bestandigt: Det Du forkynder, frembringer dendenn samme Virkning som den Du forkynder det frembringerfrembringefrembringer, eller Forkyndelsen frembringer som Virkning det Forkyndte.



















Gud.




Næsten kunde jeg fristes til at sige: det maa dog være forfærdeligt at være Gud. At have havt og have med disse Millioner ΧstneChristne at gjøre, som alle forsikkre ham, at de saa gjerne ville give sig ganske hen, saa gjerne forske efter, hvad der er hans Villie o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre – og saa ere vi alle, mere eller mindre, Gavtyve, der ved bevidst ell.eller ubevidst Natur-Underfundighed værge os saa smaat – hvad Gud seer med en Milliondedeel af Øie.
Vi ville ikke blot fritages fra at vove, men vi ville endog haveleve det omklædt med Selvbehagelighed – og derfor kalde vi det at vove at friste Gud.
O, min Gud, skulde  det at ville lide for Sandhed, at ville vidne for Sandhed og mod Usandhed skulde det være at friste Dig!
Nei, nei, nei saaledes vil jeg ikke tale, jeg vil ærligt tilstaae, at jeg, som ethvert MskMenneske, saa gjerne vil spare sig selv.
Overhovedet bør Prædikenen tale ganske anderledes sandt. Det er jo ikke saa uforklarligt, at et MskMenneske, Kjød og Blod, er bange for at indlade sig ganske med Gud (Aand). Dette ville vi tilstaae, og saa befale os Gud i Vold, han hjælper nok saa fremad.
O, men hvor underfundigt omgaaes vi ikke Gud? En beder om gode Dage, et betrygget Udkomme,  huslig Lykke o: s: v:og saa videre og siger han saa skal jeg ogsaa synge og tale til Din Priis, o Gud, saa det skal bevæge Mange.
Ak, saaledesAk, saaledes uden linjeskift ere vi, saaledes er jeg som et listigt Barn, der insinuerer sig for at faae sin Villie. Og da er det vel stundom (naar der dog ellers er noget velmeent deri) som sagde Gud vedi en en Accommodation næsten smilende (som naar den Overlegne taler til en kløgtig ung Pige): ja min lille Ven, Du er en snild Fyr; men Du bedrager mig dog ikke, jeg seer nok hvorledes det hængerhænger Du sammen; o, men betænk dog, at jeg er Aand, og vil Du i Sandhed tale til min Priis, saa fornegt Dig selv – det er  den Tilbedelse, der taler mægtigere end alle Lovtaler og alle Lovsange.
Men vi, vi ville gjerne behandle Gud, som man behandler den Overlegne, vi ere næsten som bange for, at Gud ikke selv skulde vide, hvor uendelig ophøiet han er – saa ville vi besynge ham – og saa til Vederlag blive fri for Selvfornegtelsen ɔdet vil sige: vi ville ved Hjælp af Beundring og Tilbedelse værge os mod den egl.egentlige Tilbedelse, Selvfornegtelse. I Overflod at besynge Gud – ja, om saa det var et Mesterstykke, hvisder Lige aldrig var seet, og som bevægede hele Verden –  det er dog ikke for Gud en saa sand Tilbedelse som Armod, som i Armod at prise Gud existentielt.
Men hvad kan ikke vi MskerMennesker hitte paa for at værge os mod Gud, og altid skal det nu have Skin af, at vi ville saa gjerne ganske give os hen.
Det er Dette som jeg vil see at modarbeide.












Den Enkelte – Mængde – for Gud.




Det Store ved Socrates var, at selv i det Øieblik han var anklaget og stod for Folkeforsamlingen, saae hans 2. Journalen NB21, s. [52]-53. H.P. Barfod har markeret optegnelsen NB21:35 med en overstregning og skrevet »Anvendt« i marginen Øie ingen Mængde men kun Enkelte.
Aands-Overlegenheden seer blot Enkelte. Ak, men vi MskerMennesker i Almdl.Almindelighed, vi ere sandselige – og derfor, saasnart det er en Forsamling, saa forvandler Indtrykket, vi see et Abstraktum, Mængden – og vi blive anderledes.
Men Gud, den uendelige Aand, for ham danner alle de Millioner, som have levet og som leve, ingen Mængde, hanhans seer kun Enkelte.












Et Sted i min Disputats.




Paavirket som jeg  var af Hegel og alt det Moderne, uden Modenhed nok til ret at fatte det Store, har jeg etsteds i min Disputats ikke kunnet ladeladet være at vise det som en Ufuldkommenhed hos Socrates, at han intet Øie havde for Totaliteten, men blot numerisk saae paa dedet Enkelte.
O, jeg hegelianske Daare, just dette er det store Beviis for, hvor stor en Ethiker Socrates var.













Det, menneskeligtmskelig,, Store, og det, guddommeligt, Store.Store,




Det, menneskeligt, Store er,  at komme Sandheden saa nær som muligt, men bestandigen hævdende sig selv, saa man bliver den Seierende, den selvbevidst over det hele staaende.
Det, guddommeligt, Store er at give sig saaledes hen, at man segner under Sandheden, salig ved blot at skaffe Sandheden frem. Det er, ligesom førende det Sande frem i Triumph, nu for at fremskynde det, at kaste sig selv under Vognen, salig ved saaledes at ligge under, salig ved, at Guds Ære  saaledes fremmes.
Dette forstaaer jeg. Men da er det mig som var det mig dog for høit; jeg synker tilbage paa et lavere Stadium – men gjøre opmærksom derpaa, skaffe Plads for hine Herlige, der fuldkommede det, o, min Gud, det vil Du nok hjælpe mig til.












Et Memento for geistlige Talere.




Det burde stadigt indskærpes, hvad Quinctilian etsteds siger, at han har seet Skuespillere, der lode sig saa stærkt henrive af deres tragiske Rolle, at de endnu hjemme græd. Fremdeles siger Quinctilian, at han selv, da han engang havde paataget sig at vække hos Alle en bestemt Lidenskab, havde tilegnet  sig den i den Grad, og følt sig i den Grad overrasket, at han ikke blot selv havde grædt derover, men endog var blegnet, og ganske havde befundet sig som En, der liggerlidd under for Smerten.
Man tænke ogsaa her paa, hvad Hamlet siger om Skuespilleren, der taler om Hecuba.
Enhver sand Digter vil have erfaret det Samme.
Men det Farlige ved Taleren er, at han ikke gjør den Distinction, at det muligt kun er digterisk han sætter sig ind deri.
















Montaigne: Enhver er forsigtig i at gaae til Bekjendelse – man skulde være det i at handle. Den Dristighed at begaae Feil gjøres dog til en vis Grad god igjen og holdes i Tømme ved den Dristighed, at bekjende sine Feil.













Seneca: quare vitia sua nemo confitetur? Quia etiam nunc in illis est. Somnium narrare vigilantis est. (Ep. 55.).













Mulighed – Virkelighed




Det er hvad jeg aldrig noksom kan indskærpe som afgjørende for en sand Fremstilling af det Christelige: hvad der i Mulighed tager sig saa overordentlig indbydende ud, det bliver lige det Omvendte ved at gjøres til Virkelighed; eller at Virkeliggjørelsen, Realisationen ikke er et Superlativ til Muligheds-Fremstillingen, men at her nu Alt bliver omvendt. Det at kunne glødende fremstille det Sande – det gjør man uhyre Lykke med. Nu skal man da tænke: hvor meget mere vil man gjøre Lykke, naar man endog gjør det Høiere: gjør selv derefter. Nei, Tak her indtræder Omvendtheden: i samme Grad mere, i samme Grad kommer Du mere til at lide.












Om mig selv og min Operation




Den Besindighed, med hvilken jeg udisputeerligt styrer, har forresten en meget god Garantie: at jeg, der vel er Den, som bedst forstaaer, hvor alvorlig Sagen er og kan blive, gjerne vilde have saa billigt Vilkaar som muligt.
Ogsaa jeg elsker menneskeligt det at være Msk.Menneske, er endnu ikke blevet udbrændt til reen Aand – men det forstaaer sig, man kan tvinge mig mere og mere ud. Men jeg gaaer saa lempeligt frem i ethvert Øieblik som muligt.
I Forhold til en Fremstilling af det Christelige, der ligger Evangeliet adskillige Point nærmere end den officielle (om jeg end igjen er langt fralangt bag ved Evangeliets Fordring) der gaaer det virkelig ikke an, at den skal være en Overdrivelse, medens Sandheden er, at den officielle Forkyndelse har slaaet utilladeligt af.
Men det forstaaer sig, jeg er kun et enkelt MskMenneske, de Andre have Magten, og jeg føler mig forpligtet til at følge min Sag til det Yderste. For hver Gang der decreteres, at denne Fremstilling er en  Overdrivelse, bliver Prisen noteret noget høiere, men dog altid saa lempeligt som det i dette Forhold kan blive, thi jeg vil ogsaa gjerne skaane mig selv.
Saaledes er jeg saa langt som muligt fra et fortumlet Hoved eller en Menneskefjendsk, der er styrtet frem og blindt har angrebet. Ak, nei, jeg har endog stadigt tilveiebragt Beviset for atat jeg har Ret. Jeg er ikke begyndt med  udenvidereat at angribe – jeg har støttet ved det Bestaaende, saa lagt min Fremstilling frem (derfrem, der i Forhold til Evangeliet kun er altfor langt fra at være en Overdrivelse) og see man raabte: hvilken Overdrivelse. Men see just Dette er Skylden og Beviset for at jeg har Ret. Man kan, som jeg, sige: »det er os for høit, vi trøste os til Naaden«; men man har sandeligen ikke Lov til at sige, at det er en Overdrivelse i Betydning af at det ikke er Χstd.Christendomsom var det ikke ΧstdChristendom, thi saa bliver Χstd.Christendommen selv en ganske rædsom Overdrivelse. Og heri ligger just Grund Skylden, at MskeneMenneskene formasteligen endog selv ville bestemme, hvad der skal være ΧstdChristendom, eftersom det convenerer dem.



















Christendoms-Forkyndelse.




Den sande christelige Forkyndelse har i sin Oversætning Det, som forkyndes, og i sin Undersætning eller som Understøttende en dialektisk bestemmet Existeren (man seer blandt Andet ogsaa heraf, hvor afgjørende Personlighed er for sand ΧstdsChristendoms Forkyndelse).
Lad os tænke en af dissede vel Underrettede, som Styrelsen stundom udsender for at forkynde Χstd.Christendom
Han finder paa det Sted, som er ham anviist, at Hoved-Skaden er, at man har taget »Naaden« forfængelig. Hvad gjør han saa? Lader han saa være at forkynde Naaden? Nei, paa ingen Maade, det var jo i en anden Forstand at alterere ΧstdommenChristendommen. Men  lad os antage, at han fEfor Exempel er riig: saa giver han Alt til de Fattige – og saa forkynder han »Naaden« at det er af Naade at et Msk.Menneske bliver salig; og dette forkynder han varmere og inderligere og mere begeistret end nogen Præst. See, denne Forkyndelse er rigtigt instrumenteret: Oversætning »Naaden«, Undersætning En, der har efterkommet de strengeste Fordringer. Men det forstaaer sig en saadan Forkynder generer; thi man vilde at »Naaden« skulde betyde at man fik Lov at beholde sine Penge. – Eller han udsætter sig for allehaande Forfølgelse og Mishandling for Sandheds Skyld, og forkynder nu: det er idel Naade at et Msk.Menneske frelses. Det er igjen rigtigt instrumenteret: Oversætning: Naade, Undersætning: En, der efterkommer de strengeste Fordringer. Men han generer; thi  man vilde, at »Naade« skulde betyde at man slap fra at vove.












Christenhedens Skyld




er endda ikke, at vi ere saa maadelige Christne som vi ere, men den, at man endog har formastet sig til at stemple Christendommen om, istedetfor dog at opretholde hvad ΧstdChristendom er, og saa gjøre en Tilstaaelse om egen Skrøbelighed.
Skylden er en qvalificeret Majestæts-Forbrydelse.



















Et usaligt Bagvendt.




Fordi Præsterne, Graverne, Bedemændene samt det øvrige geistlige Personale, deels i Menneske-Frygt (saa man ingen Mening tør have uden deførst at høre Andres) deels i Hensyn til Levebrødet trænge til Menneskene, saa har man tilsidst vendt Forkyndelsen saaledes, at det er Christendommen der trænger til Menneskene.












Den officielle Forkyndelse af ΧstdChristendom – – og min.




Saaledes burde den officielle Forkyndelse af Χstd.Christendom have taget mod min. Man burde have  sagt: »denne Forkyndelse er ganskei sand, men den er os for høi, hvad jo ogsaa Auctor selv vedgaaer sig selv betræffende. Men selv om den ikke gjør anden Gavn, den gjør dog den Gavn, at den kunde gjøre opmærksom paa, hvor lunkne i Χstd.Christendom vi ere, vi som neppe ville gaae ind paa den milde Χstd.Christendom, der nu forkyndes.« Og saa vilde jeg sige: dette er ganske sandt, kun ikke det Sidste, thi jeg troer, at man snarere gaaer ind paa Χstd.Christendommen, naar den bliver lidt strengere.
Dog dette faaer jeg neppe Mange for det første til at troe paa. Det er det umiddelbare Indtryk imod og derfor faaer man ikke Mange  til at troe derpaa. Jeg vil oplyse dette med et Billede. Der er Tider paa Aaret (item kan det ogsaa ligge i Værelserne, naar der fEfor Exempel kun er liden Soel) hvor man, naar man lukker Vinduer op, faaer varmere Luft ind – men dette:dette, at lukke Vinduer op for at faae varmere, eller: at holde Vinduerne lukkede for ikke at faae for varm Luft ind: det faaer man ingen Tjenestepige til at begribe. Hun bliver ved i den gamle Skure: at lukke Vinduerne for at der ikke skal blive for koldt – om man saa 10 Gange siger til hende, at hun maa lukke Vinduer op for at faae lidt Varme ind. Paa den anden Side, i Sommerens  Hede lukker hun alle Vinduer op, for, som hun mener, at faae Kølighed – selv om man saa 10 Gange siger til hende, oma hun ikke vil, især i Middagsstunden holde Vinduerne lukkede for ikke at faae for megen Varme ind.












Om mig selv




Dersom jeg ikke i en anden Forstand aldrig kunde blive træt af atter og atter at gjentage, hvad der er saa sandt i mig, at jeg aldrig noksom kan takke Styrelsen for det uendelig Gode, der er gjort for mig, saa langt  mere end jeg nogensinde havde ventet, eller kunde have eller turde have ventet – saa kunde jeg i et enkelt Mismods Øieblik være fristet til at sige, at Styrelsen havde været altfor haard mod mig.
Min Lidelse er, at jeg i en vis lavere Forstand ikke ret er MskMenneske, jeg er altforsom et Slags meget Aand. Jeg har intet Tilhold hos Andre. Aldrig har jeg til noget eneste Msk.Menneske sagt eet eneste Ord, om hvad jeg egl.egentlig lider – jeg kan det ikke. Gud er mit eneste Tilhold. See derfor har han mig saa frygteligt i sin Magt. Og saa er det jo dog som Haardhed, at give det Udseende af at jeg er ganske som Andre, at jage mig ind mellem dem, – og saa ved denne hemmelighedsfulde CommunicationRa at  have mig efter en ganske anden Maalestok i sin Magt end de Andre.
O, men jeg kan dog aldrig noksom takke Styrelsen for det ubeskrivelig Gode den har gjort mod mig saa uendelig langt mere end jeg havde ventet, kunde eller turde have ventet.













Nullæ sunt inimicitiæ nisi amoris acerbæ.




Properts.












At »forsvare« ΧstdomChristendom i Christenhed!




Men i ΧsthedenChristenheden ere jo  Alle ΧstneChristne – hvo ere da Angriberne, mod hvem »forsvarer« man ΧstdommenChristendommen? Aha, altsaa Angriberne ere ogsaa saadan ΧstneChristne! Du min Gud!
Det Første man dog vel, naar man vil »forsvare« ΧstdChristendom, og altsaa tænke sig en Angriber, maa nedlægge Paastand paa, er, at Angriberen da idetmindste opgiver at kaldev sig ΧstenChristen.
Men end ikke det havde man Øie for, ak nei, »Forsvarerne« vare kun altfor beslægtede med Angriberne, selv höchstens kun halvt overbeviste om ΧstdsChristendommens Sandhed, saa ΧstdommenChristendommen ogsaa i »Forsvarernes« Øine og for disse selvfor »Forsvarernes« Skyld trængte til Forsvar.



















Den officielle Christendoms-Forkyndelse




indeholder taust den Antagelse, at dette er blot noget for stille Timer om Søndagen, at da Ingeningen er saa gal at gjøre derefter om Mandagen. At dette er saaledes ensees taus Antagelse sees deraf, at Fremstillingen vender alle existentielle Forhold forkeert, hvad Enhver vilde opdage, dersom han begyndte at leve derefter.












Den gamle ΧstdsChristendoms Livs-Anskuelse, – den nuværende.




I gl.gamle Dage fandt man det næsten forunderligt, at  der i dette Liv dog var nogle frydfulde Dage (saaledes er det ogsaa udtrykt i een af de Morgen- og Aftenbønner som findes i den evangeliske Psalmebog) fordi man forstod at dette Liv var indviet til Lidelse, ogsaa Lidelse for ΧstdommenChristendommen.
Nu er det blevet ΧstdChristendom jo mere man reent verdsligt fornøier sig og hænger fast ved dette Liv.












Et Regnestykke somaf gaaer over Forstanden.




Tag en Forening af 5, der hver indsætter ⅝ af deres Kræfter for nu i Forening at arbeide for samme Sag – og tag Een, der ikke har flere Kræfter end enhver af disse 5, men han sætter hele sin Kraft ind: hvo vil saa virke meest.
Alle Forstands-MskerMennesker ville eenstemmigt holde paa Foreningen, jeg holder paa den Ene.
Det at sætte Alt ind er en uendelig Forskjel fra en høi Sum af Brøks-Indsatser, er Indvielsen, er Aand – det Andet er mskligtmenneskeligt Kludderie.
Dog hvor Mange ere i vor Tid, der sandse, hvad Aandens er.



















Om mig selv.




Jeg er strengt opdraget i ΧstdChristendom, var tidligt langt fremmeligere end maaskee adskillige Præster nogensinde komme; jeg studerede saa Theologie; blev Candidat – jeg kunde saa have søgt et geistligt Embede. Var saa blevet Præst, havde maaskee nu allerede været ProvstProvst,, maaskee inventeret Noget i det Administrative, saa jeg endog var blevet Ridder af D.Dannebrog
Dette maatte man jo kalde min naturligeU Udvikling, der saa kan fortsættes videre, saa jeg endog var blevet Biskop, havde udrettet meget for ΧstdChristendommen – og Eet var der bestandigt, om hvilket jeg i saa Fald kunde kun svare: ja, naturligviis, hvor i al  Verden falder man paa at spørge mig om Sligt, Spørgsmaaletnaar var nemlig: er Du virkelig selv en Christen.
Mig er det nu gaaet anderledes. Paa en besynderlig MaadeMaade er denne min naturlige Udvikling blevet standset ved det Spørgsmaal, jeg kom til at gjøre mig selv: er Du en ΧstenChristen.
Fra den Tid har jeg faaet mere at bestille end nogen Præst og end nogen Provst – men altid dette, hvad en Præst og Provst vilde kalde  detkalde,, dette Sinkerie af en Nøle-Peer. Sandt nok, jeg ligger ogsaa som en Evighed bag ved hele denne travle  Virkelighed, der begynder med naturligviis at forudsætte det eneste Vigtige, for saa at faae Satans travlt med Kirke og Skole og Tabelværket, og Børne-Avlen, item Høravlen o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre – saa der neppe engang bliver Tid til, paa det Spørgsmaal »er Du en ΧstenChristen?« at svare: aah, ja naturligviis.










Mod den usalige Forvexling af Verdens-Udvikling og ΧstdsChristendommens Udvikling.




Luther (i Prædikenen over Epistelen paa 23de Søndag efter Trinitatis) siger: »thi Gud agter og behøver ikke hele Verden, uden netop for sine Χstnes Skyld.«

Det er det Anti-Climacus udtrykker (i Indøvelse i Χstd.Christendom) at Verden blot er til for at være det Element, hvori den Prøve kan aflægges: at blive og være ΧstenChristen.












Christenhedens Ulykke er at have gjort ΧstdommenChristendommen til blot en Lære.




I en ældre Tid, da man dog havde Forstand paa, at Χstd.Christendommen er en Existeren, en Efterfølgelse, da var ogsaa Forberedelsen til det at blive Lærer væsentlig af disciplinair Natur: at lære Lydighed, at øves i Forsagelse og Selvfornegtelse, Askese o: s: v:og saa videre
Da Χstd.Christendommen blev blot Lære  da blev Prøven for det at blive Lærer: lærde Examina – Existentsen spurgtes der aldeles ikke om.
Saa opkom efterhaanden disse uhyre Videnskaber og med Videnskaberne nye Tvivl o: s: v:og saa videre – thi man havde slaaet en Streeg over Efterfølgelsen, der vilde have givet MskeneMenneskene ganske Andet at tænke paa end at hitte paa Tvivl.
Hvad ere alle disse Videnskaber? De ere MskMenneske-Slægtens Forsøg paa at værge sig mod ΧstdChristendommen – men under Skin af at det er for ret at udgranske hvad der er Guds velbehagelige Villie. JoJog jeg takker! Nei, det maa Enhver tilstaae: det N. T.Nye Testamente er i Grunden  let nok at forstaae – men svært for os MskerMennesker, Kjød og Blod som vi ere, at gjøre. »Giv Alt til de Fattige« er dette svært at forstaae? Visseligen ikke. Men jeg vil helst være fri, og jeg har dog ikke Courage til ligefrem at sige: nei. See, saa hitter jeg paa en Videnskab. Jeg siger: jeg er villig nok til at  gjøre det, naar det blot er vist, at det staaer i det N. TNye Testamente; men der skal være Variant, Læsemaaden er ikke ganske sikker. See der hjalp hele Text-Critiken o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre.
Overalt hvor En er med der blot nogenledes formaaer at anstrenge Existentser: der vil man saa ogsaa strax hitte paa en Videnskab, for at værge sig mod ham og omsætte ham i blot Lære. Er han En, som staaer saa høit, at man ikke ligefrem tør vedgaae, at Videnskaben er for at værge sig mod ham, saa vil den komme frem under Skin af, at det er for ret at forstaae ham.












Ogsaa saaledes har man bidraget til at afskaffeafskaffet denti· egl.egentlige ΧstdsChristendoms Forkyndelse.




Præsten siger jo: at der er en Gud i Himlen, en Fader, som,  ganske bogstaveligt bekymrer sig om end det Mindste i et MskesMenneskes Liv. Nu, dersom et Msk.Menneske troer det, saa veed jeg da han hverken behøver mere ell.eller anden Hjælp.
Hvad nu det angaaer: hvad ΧstdChristendom er?, da er det Guds Villie, at ethvert Msk.Menneske den Sag betræffende har for Gud at forholde sig til den Hellige-Skrift, og Gud vil netop ikke denne megen Vrøvlen mellem MskMenneske og MskMenneske.
Den, der saaledes holder sig til Gud, enhans saadan Enkelt bliver en virkelig Enkelt, hvad han sætter ind i Livet vil blive Frugten af lang Tids Taushed, og som han selv bliver Charakteer paa den Maade,  saa vil hans Handlinger faae det Opvækkende, det til Katastrophe Fremskyndende i Omverdenen.
Men see at leve paa den Maade, (ikke at sluddre derom om Søndagen) det fandt Msk.Menneskene for anstrenget. Underfundig som MskMenneske-Naturen altid er, udfandt man saa at det var Gud velbehageligt, det var Ydmyghed og Beskedenhed og Hjertelighed – istedetfor at holde sig til Gud, hvad jo Enhver kan og skal – at vrøvle med hinanden indbyrdes om hvad ΧstdChristendom er, hvorved ΧstdsChristendommens Souverainitet afskaffedes.
Kun i Charakteer har jeg egl.egentlig Lov til at tale om hvad  Χstd.Christendommen er, i magelig Jargon at conferere (hjerteligt!) med Andre derom er et Attentat paa Χstd.Christendommen Mangel paa Respekt.
Det sande Forholda, hvad Gud vil: at den Enkelte skal holde sig til ham, det blev saa omstemplet til Stolthed og Hovmod, som man afskyede – det Usande, det Magelige, Vrøvlet det var tillige det Hjertelige, det Ydmyge, det Gudvelbehagelige.



a
, LydighedenLydighedens,














»Men vi kunne jo dog ikke alle blive Martyrer?«




Svar: er det da bedre, at vi Alle, hver især, sige: jeg  kan det ikke. Er det galt at Alle skulle være det – saa er det dog vel ogsaa galt, at slet Ingen vil være det.












Nullum unquam exstitit magnum ingenium sine aliqua dementia.




Forklaringen erHer er Forklaringen ganske simpel. For i Sandhed at være det store Genie, maa han være det Exceptionelle. Men for at det at være det Exceptionelle skal have Alvor, maa han selv være ufrit, tvungen ind deri. Her ligger Betydningen af hans dementia. Der er et fast Punkt, i hvilket  han lider; han kan ikke komme til at løbe med i Flokken. Dette er hans Qval. Denne hans dementia har maaskee slet Intet at gjøre med Det, der er hans egl.egentlige Genialitet, men det er Smerten, ved hvilken han personligt pines ud i Isolation – og i Isolation maa han være, hvis han skal være det Store; og frit at holde sig selv i Isolation formaaer intetIntet MskMenneske; han maa tvinges, hvis det skal have Alvor.










»ΧstdommenChristendommen forfølges ikke mere«



ja hvad Under vel,  da man aldeles har afskaffet, at Χstd.Christendom er en Existeren, en Efterfølgelse, og gjort den til blot en Lære. Men en Lære generer ikke saaledes, at den kunde hidse til Forfølgelse. Een Lære mere ell.eller mindre gjør Verden hverken fra eller til; i Forhold til Alt, hvad der blot vil være Lære er Verden tolleranttollerant, som Romernes Gudsfrygt: een Gud mere eller mindre hvad gjør det. At En foredrager den Lære om Selvfornegtelse, og derved sikkrer sig et Levebrød: det generer aldeles ikke Verden, tvertimod er det  Verden kjert, at der saaledes er een Næringsvei mere. Men at En fornegter sig selv – det generer.
Lad Efterfølgelsen komme igjen – og Forfølgelse skal snart følge efter.













Angaaende Undseelsen i Forhold til det Sexuelle.




Montaigne siger etsteds, at det dog er underligt, at det skal være saadan noget Foragteligt Noget, det som vi jo Alle skylde vor Tilværelse. Han mener saaledes, at Undseelsen her vel nærmest er lidt Snerperie. Og saaledes har vel mangen stærkstærkt Aand meent.
Men dertil maa svares. Det er kun i een Henseende sandt, at et Msk.Menneske skylder Avle-Akten sin Tilværelse, der er jo ogsaa et skaberisk Moment tilstede, som maa henføres til Gud. Det er ikke i MskMenneske-Slægten som i en Dyre-Slægt, at hver Enkelt kun er Exemplar. Den, der virkelig vorder Aand, hvortil han er anlagt, han overtager engang (vedh at vælge sig selv som det hedder i Enten – Eller) sit hele Væsen, og nedsætter derved Propagationen til blot det Lavere.
Hvad Under saa, at der  er Undseelse i Forhold til det Sexuelle! De Procreerende repræsentere jo kun den lavere Side,Side. ligesom de selv i Avle-Aktens Øieblik ere bestemte i det Lavere af deres Væsen, eller i Synthesens Yderste i Retning af bort fra Aand. Men just dette at Retningen er bort fra Aand, just dette er Undseelsen, Aanden er just Undseelse, eller at MsketMennesket er bestemmet som Aand er Undseelsen. Dyret har ingen Undseelse, og den Bestialske heller ikke; og jo mindre Aand jo mindre Undseelse.
















Præsterne.



Vil man sige, at de fleste Præster dog kun have et tarveligt Udkomme, og at der saaledes, christeligt, Intet kundekan være, end ikke efter den strengeste Maalestok, at gjøre Ophævelse over: saa maa svares: om da disse Herrer paa anden Maade kunde have sikkret sig et rigeligere Udkomme, eller om det ikke er Maximum, de kunne opnaae med deres Kræfter og Forudsætninger, item om de ikke pro virili aspirere til snarestog muligt at faae et større Levebrød. ThiK kun da vilde dette »tarvelige Udkomme«, christeligt, have noget Væsentligt at betyde, naar det var Mænd, der paa anden Maade kunde  have sikkret sig et rigeligere Udkomme, men valgte det tarveligere for at tjene ΧstdommenChristendommen.
Forresten kunde man da ogsaa spørge, hvor det staaer i det N. T.Nye Testamente, at en Præst absolut skal være gift, absolut have saa meget at han kan ernæreu Kone og Børn, absolut sikkres den Udflugt og Undskyldning, naar han Intet tør vove, at han gjør det af Hensyn til Kone og Børn –Børn, derfor maa han i at forkynde Χstd.Christendom rette sig efter de Andre, derfor maa han afholde sig fra at vidne for Sandhed og mod Usandhed o: s: v:og saa videre – aha, saa det er maaskee endog derfor han har Kone og Børn.  Som man i Forfatter-Verdenen bruger saadanne Formler: dette er blot et løst Udkast, jeg har ikke faaet Tid til videre at udføre det o: s: v:og saa videre, hvorved man sikkrer sig mod Critiken: saaledes have vi 1000 gifte Præster, der Alle, hver især, skulde vise hvilke Karle de ere – naar de blot ikke havde Kone og Børn. Og for at saa Alt kan være i sin Orden, saa passer man yderst nøie paa, at det saavidt muligt sikkres, at enhver Præst bliver gift. Vi ville ikke have ugifte Præster sige Menighederne, og Kirke-Bestyrelsen, og Præsterne sige vi ville ikke være ugifte – saa ere vi alle den behagelige Tryghed sikkrede, thi Præsterne kan ikke komme til at gjøre Noget  paa Grund af Kone og Børn.a
At castrere en Mand kaldes at afmande ham; Spørgsmaalet er, om man ikke, aandeligt forstaaet, i Retning af Aand intenderer at afmande ham, forsaavidt der skal en ganske overordentlig Mand til, for med Kone og Børn virkelig at tjene Idee.



a
, og han kan næsten ikke komme til at blive Præst uden at have Kone og Børn.















Montaigne






Det er ypperligt sagt (1ste Bog 28de CapCapitel, om Eensomhed): hvad de glatte Ord angaae, bag hvilke Ærgjerrighed og Pengebegjerlighed (maaskee burde han tilføiet Nydelsessyge) skjule sig: »at vi ikke blot for vor egen Skyld ere i denne Verden, men for det almindeligste Bedstes« (og at vi derfor ikke maa trække os tilbage i Eensomhed), saa ville  vi lægge Dem, der just nu ere ifærd med at opføre Dandsen (Dem, der nu figurere) paa Samvittigheden, og lad saa dem lægge Haanden paa Hjertet og sige: om ikke just lige modsat Stilling og Embede og Verdens Virvar søges af den Grund, for at drage sin Fordeel af det Almene; de elendige Midler, med hvilke man trænger sig frem, vise tydeligt, at Hensigten ikke duer meget.
Det er ypperligt; ogsaa dette, at man af Brugen af slette Midler ligefrem kan bevise maadelige Hensigter, hvilket er overordentlig sandt.










Samtale.






A.

Christendommen er slet ikke til.



B.

Hvilken Snak, skulde ΧstdommenChristendommen ikke være til, naarder er jo der er 1000 Præster.



A.

Ja, saaledes siger ogsaa den Stundesløse: skulde jeg ikke have mange Forretninger, jeg som holder 4 Skriverkarle, og snart maa antage et Par endnu.





















Vanskeligheden ved det at blive ΧstenChristen – i Χsthed.Christenhed




Vanskeligheden er, at man ved fra Barn af at være opdragen i denne Religion, har faaet idel Indtryk af dens Mildhed, item næsten omgaaedes den som en Art Mythologie – og nu i en langt senere Alder skal man først ret til at opdage, hvor streng den er. Hvor Forholdet er: Hedninge, som skulle blive ΧstneChristne, der er det første Indtryk Strengheden, hele det Frastødende – og saa først Mildheden.
Men det er en uhyre Vanskelighed at være forvænt ved at denne Lære skulde være idel Mildhed og næsten mskligmenneskelig Slikkerie.
Dog det forstaaer sig de Fleste komme slet ikke ud i denne Vanskelighed (med først senere ret at skulle blive opmærksomme paa Strengheden) thi store Ting om de have nogle Barndoms-Indtryk, fra det Øieblik de ere blevne ældre have de da rigtignok ikke Tid til at anvende paa det Spørgsmaal om at blive ΧstenChristen.












Barnedaab, Barnets Opdragelse i Χstd.Christendom o: D.og Deslige




Joh: Climacus viser rigtigt at  i Forhold til det at være eller blive og være ΧstenChristen falder Accenten absolut paa Selv-Bekymring, at den Enkelte absolut er bekymret for sig selv, indtil, hvis det fordredes, at bryde med alle Forhold, og bryde alle Baand.
Men i ΧsthedenChristenheden har man faaet vendt Forholdet om: man bekymrer sig for Børnene, meest for Børnene.
O, man har ingen Forestilling mere om ΧstdommenChristendommen; det er en uchristelig Mangel paa Resignation, at Forældre saaledes udenvidere ville føre det at blive ΧstenChristen ind under  Generations Kategorie, det er en uchristelig Art Kjerlighed (det er nemlig kun Slægts Kjerligheden) at Forældre ikke ville forstaae, at det at blive ΧstenChristen er en Afgjørelse, der bestemmer den Enkelte qua Aand, at i denne Henseende det ene Msk.Menneske Intet kan gjøre for det andet, at deres Barnedaab, at deres Underviisning dog ingen Garantie afgiver ell.eller kan afgive for at Børnene ere ΧstneChristne.
O, men den Afgjørelse at være ΧstenChristen, hvad den vil sige, det har man reent glemt, og er saa vendt tilbage til Hedenskabets eller Jødedommens  Inderligheds Bestemmelser i Familie-Kjerlighed, og det om endog at hade Fader og Moder o: D:og Deslige det er blevet en Fabel, ja ikke blot det, men det er som vilde ΧsthedenChristenheden sige: Gud trøste ΧstdommenChristendommen om den hitter paa igjen at rykke ud med det Sprog, at anstrenge Livet saaledes. Nei, vi have nu gemütligt indrettet os med Familie og alle jordiske Beqvemmeligheder i ΧstdommenChristendommen – og det er ΧstdomChristendom.



















At oplyse, at ΧstdommenChristendommen egl.egentlig ikke er til og en Mærkelighed derved.




vil blive et høist utaknemligt Arbeide. Alene det, at hvad man hidtil har faaet for en Spotpriis, Noget man næsten har kunnet kjøbe ved Dørene af Præster, der paaprakkede En det, for Næringsveiens Skyld, eller af Statsmænd, som meente det var godt at have med: at det nu skal tvinges op i en saa enorm Priis!
Og nu Præsterne, over hvem der dog altid vil falde et satirisk Lys, dersom de ikke vide at byde under itide.
Og saa er det det Mærkelige,  at næsten ethvert MskMenneske, i privat Samtale vilde tilstaae, at Χstd.Christendommen egl.egentlig ikke er til.
Men siges maa det ikke. Hver Enkelt siger: jeg hverken kan eller tør sige det – og en masse stemme dedet sig mod Denden, der vover at sige det.
O, at faae engang Enden gjort fast, derom er det det gjælder. Det bliver ved evindeligt og evindeligt at snurre rundt med at Enhver  privat meget godt veed det, men at han ikke kan og ikke tør sige det – og med at de saa Alle vilde holde sammen mod Den, der  vilde sige det.













Aristoteless sædvanlige Ordsprog





: o, mine Venner, man finder ingen Ven mere.
(Montaigne 1ste Bog 27de Capitel).












Idealet.




Ethvert Fremskridt mod Idealet er et Tilbageskridt; thi Fremskridtet bestaaer jo just i, at jeg yderligere opdager Idealets Fuldkommenhed – og altsaa min Afstand større fra det.
Selvisk kan man ikke elske  Idealet; thi saa vilde Fremskridtet kun glæde mig hvis jeg ligefrem kom Idealet nærmere, ja i en vis Forstand maatte jeg jo saa ønske, at Idealet da ikke var altfor fuldkomment, eller at jeg da ikke fik for meget om dets Fuldkommenhed at vide – at jeg da bedre kunde naae det.
At elske Idealet i Sandhed (saa altsaa Fremskridtet er Tilbageskridt, eller at detjeg at jeg gjør Fremskridtet betyder at jeg træder tilbage af Ærbødighed, fordi jeg endnu fuldkomnere seer dets Ophøiethed) er derfor som at hade sig selv.



















Directe Angreb.




Skulde det Bestaaende ville have directe Angreb,Angreb: nu vel her er et saadant:
for ikke at sige for meget og for ikke at gaae altfor rask til det Høieste: det Bestaaende har taget Luther forfængelig; det Bestaaendes Skyld er en Forfængeliggjørelse af Luthers Fortjeneste. Luther frelste »Efterfølgelsen, ΧstiChristi Efterfølgelse« ud af en phantastisk Misforstaaelse – men det nuværende har aldeles verdsliggjort Luther som var det det Luther meente.



















Det Nye






Martyrierne maae fremtidigen blive Længde-Martyrier.
Det, der skal strides mod, er Klogskab. Verden er nu saa listig og underfundig saa det er forskrækkeligt. Dersom der staaer En blandt MskeneMenneskene, som de selv maa indrømme at være i det Godes Tjeneste, saa er det saa langtfra at dette Syn begeistrer dem til at ville understøtte ham, eller ligne ham. Nei, med stor Klogskab siger man ganske rolig: han maa gaae under – og  venter saa blot paa det Øieblik, for da at styrte til og declamere.
Tag nu de korte Martyrier. Der strammes snarest muligt til Katastrophe. Martyren bryder sig ene og alene om sin Idee, nu falder han som Offeret – og see de Declamerende ile til og profitere Martyren; og det bliver et stort SpørgsmaalSpørgsmaalet, hvor meget Martyren egl.egentlig har gavnet.
Nei, især da naar Verden er saa gjennemklog og gjennemdemoraliseret som nu, saa maae Martyrierne blive Længde-Martyrier. Martyrens Opgave vil være at genere Verdsligheden og den verdslige Forstandighed, saaledes som det kan genere En at staae  under Politiets stadige Opsyn.
Martyren vil have at indtage en Position af et Par Point høiere end det Dygtigste det Bestaaende har; forsaavidt havde han det altsaa i sin Magt selv at blive Superlativet. Men dette gjør han ikke, han holder sig i ganske jævne Bestemmelser, han er saa godt som Ingenting, og skaffer saa i eetvæk Plads for Idealet,Idealet. bringer dette i Erindring. Det generer; thi det Verdslighed vil er atd dendet vil  have Idealet bort. Den vil derfor ogsaa ansee det som et Slags Forræderie af en Saadan, at han istedetfor selv at blive Superlativet og saa lade Idealet fare, bestemmer sig selv at være saa godt som Ingenting, for blots at vise hvor høit Idealet ligger. Det er, mskligmenneskelig talt, et Forræderie, at Denden der kan være NoNummer 1 – og hvis han overtog at være det, saa satte han Kronen paa Relativiteterne og paa at det »til en vis Grad« er det Høieste, hvad der behager Kjød og Blod –··– at han bestemmer sig som NoNummer 0 blot for at skaffe Plads for Idealet,  hvorved han generer Relativiteterne, der ikke havde Noget mod at han for Alvor blev NoNummer 1 (thi saa blev Relativiteterne Alvor) men har meget  mod, at han, som de dog maa indrømme at staae over dem, at han bestemmer sig at være NoNummer 0.
Dette er Politie-ForretningPolitie-Forretningen, uhyre anstrengende. Ja, jeg holder mig overbeviist om, at Ingen vil formaae at præstere det, med mindre han ved ganske særlig daglig Lidelse, og ganske særligt at have brudt med Livet, er særligt understøttet; thi ellers vil dog Kjød  og BlodBlod, og Omverdenen en Dag narre ham ind i at blive Superlativet, hvad han jo hvert Øieblik har i sin Magt.
Dette er et langvarigt Martyrium, og som sagt Martyren maa ved særlig daglig Lidelse være saaledes i Styrelsens Magt, at det er Den, der hvert Øieblik trykker paa ham og holder ham vaagen, ellers lader det sig ikke gjøre, han maa være i Styrelsens Haand som den stækkede Fugl, Lokkefuglen, hvilken Fuglefængeren har ganske i sin Magt, for ved den at fange andre. Saaledes maa han være i Styrelsens Haand, og saa er hans Forretning at sammenligne med en Spions eller Politi-Agents.



















Forskjellen mellem det Digteriske – og det Religieuse.




Hvad Under vel, at Viin (de udvortes Betingelser o: D:og Deslige) begeistrer; men at Vand (Selvfornegtelsebeg, Forsagelse o: D:og Deslige) begeistrer, ja det er Religieusitet. Og saaledes er Forskjellen mellem at existere religieust og at existere digterisk.










Montaigne siger etsteds, at saavidt ham bekjendt, er MsketMennesket den eneste Skabning, hvis Værd man bestemmer efter hvad det har paa (Titler, udvortes Vilkaar o: D:og Deslige). Man vilde  dog ikke falde paa, at bestemme en Hests Værd efter hvilken Saddel den harhar p paa, eller en Hund, efter hvilket Halsbaand, den har paa.













Præsterne.




Tilsidst ere Præsterne i den Grad ophørte at være hvad de egl.egentlig skulle være, at det, hvorved de gjøre Lykke og blive ærede, agtede, anseete o: s: v:og saa videre er det i Forhold til det egl.egentlig at være Præst aldeles uvedkommende: at de ere gode Selskabsmænd, Folk, der kan deeltage i Alt og arrangere, som kan holde Leilighedstaler, kort det er en Slags nitidere Udgave af en Bedemand. – Eller paa anden Maade, at det hvorved de egl.egentlig blive anseete  dog eregl. det egentlig at være Præst det Uvedkommende fEFor Exempel lidt Videnskabelighed o: D:og Deslige.
Χstd.Christendommen er egl.egentlig afskaffet, og derfor har man egl.egentlig ikke vidst, hvad man skulde gjøre af en Præst, og snart er det at være Præst blevet en Charade, Ingen kan bestemt sige hvad det er, det er et ubestemmeligt Noget men En der saadan er med ved allehaande festlige Leiligheder, en pæn Mand, neutrius generis (hverken geistlig eller verdslig) eller generis utriusque en geistlig-verdslig Hermaphrodit.Mand.












Præsten.




En sidder paa Stads indenfor alle mulige Begunstigelser  og udarbeider saasaa et Kunstværk som han holder paa Søndag, og som vi beundre. – Men dette er jo Digter-Forhold. Og saaledes er det ogsaa, vi have forvandlet det at høre Prædiken til Nydelse.
At prædikeP er: selv kæmpende mod Livets Besværligheder (og især mod dem, man taler om) at finde Leilighed og at have Lyst til i Tale at opmuntre belære o: s: v:og saa videre Andre. Men Hovedsagen er Existentsen, fra hvilken man gaaer til at prædikePrædikenen, og til hvilken man vender tilbage fra at prædikePrædikenen.



















En Inconseqvents af Luther.




I Prædikenen over Evangeliet paa 1ste Søndag i Advent, lige i Begyndelsen siger Luther: at til ethvert ret Evangelium hører at det forkynder først Tro og saa Gjerninger, og at ethvert Evangelium, hvormed dette er Tilfældet er et ret Evangelium.
Men hvad vil saa det sige med at beraabe sig paa Skriften som eneste Norm, her har jo Luther selv lavet en Norm, hvorefter han bestemmer hvad der er et ret Evangelium.



















Beskikkelse til Præst.




Alene det vilde da være noget ganske Andet end det nu brugelige, og afgive en Satire over den Maade, paa hvilken nu Præster kaldes –kaldes, Detdet, som Wesleyforeskrevsåledes foreslået af Pap. (cfrconferjævnfør Joh. Wesleys Leben o: s: v:og saa videre oversat af Engelsk udgivet af Krumacher, Hamburg 1841. 2den Deel p.paginaside 203) der fordredes en tredobbelt Prøve. 1) deres theologiske Kundskaber 2) deres Gaver til at tale 3) de Grunde, hvorfor de troede sig kaldte af Gud til at prædike. Dette Sidste spørges nu tildags aldrig om. Det Hele er blevet saa verdsligt og profant som muligt et Levebrøds-Spørgsmaal, hvortil man legitimerer sig ved 3 Examina.
IAn Henseende til NoNummer 3 gjaldt det som Beviis for Kaldelsen, om det var lykkedes dem at bringe Andre til Omvendelse.
Bestod Ansøgeren blev han antaget først paa en kortere Prøvetid senere paa 4 Aar paa Prøve.
















Det er godt sagt af Wesley, hvor han anpriser Methodisternes Psalmer i Sammenligning med andre:
det er ikke disse elendige Knittelvers, men Sange, der snarere kunde gjøre en Kritiker til Christen end en Christen til Kritiker.













Hvad jeg har villet og vil.






Jeg har aldrig, ikke i fjerneste Maade, givet det Mine af eller gjort Forsøg paa at ville føre Sagen ud i det  Pietistiske til pietistisk Strenghed o: D:og Deslige


Nei, men jeg vil, at der skal være Sandhed i vor Tale og fremfor alt i  vor Prædiken, og ikke, som nu, er næsten lutter Usandhed i Retning af det Existentielle, saa man ikke blot afskaffer det Høiere, men endogsaa sætter det Lavere istedet, bruger Forbillederne forkeert, Intet gjør nærværende, opererer reent galt med Mulighed og Virkelighed og disses existentielle Forhold o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre


Blot et ganske  enkelt Exempel. Vil En spare sig selv og ikke vove hverken at vidne for Sandhed eller mod Usandhed: vel, end ikke her forcerer jeg ham. Men han skal ikke have Lov til at vende Forholdet om, saa det at spare sig selv tillige bliver priselig Viisdom, det at vove Phantasterie og Daarskab. – Og saaledes overalt.


Hvorfor blev jeg offret paa Danmark? Var det fordi Pøbelen alene formaaede det? Nei,  det var fordi De, der skulde vovet hvad jeg vovede, ikke blot sparede sig selv, men endog vendte Forholdet om, saa det blev priselig Viisdoma, Mit blevMit Galskab


Det er den Art Usandhed jeg vil have bort baade af vor Tale og vor Prædiken: at næsten overalt hvor christeligt der vilde blive at gjøre en lille Indrømmelse sig selv betræffende, der har man endog faaet det gjort til en Dyd, der hædres og æres.










a

at spare sig












En Methodist Walsh, forhen Katholik, overordentlig begavet, men hvis svage Legeme ikke kunde bære hans Aand og Aandsanstrengelserne sagde om sig selv: Sværdet er for skarpt for Skeden.












Høitstaaende Geistlighed




Skal man have høitstaaende Geistlighed, da maatte en saadan Geistlig, christeligt conseqvent, jo fornemmere han blev, desto stærkere udtrykke og marquere Ueensartethed fra Verdslighed fEfor Exempel ved Askese o: D:og Deslige, saa hans Fornemhed, høie Rang o: s: v:og saa videre blot viste sig at være for at styre og lede.




















Forskjellen mellem den profane og den troende Opfattelse af ΧstiChristi Liv.




Denne Forskjel gaaer igjennem Alt, ogsaa igjennem ethvert ydre Faktum af ΧstiChristi Liv.
fEfor ExempelFolket gaaer ham jublende imøde – ja saaledes hedder det i den troende Opfattelse; men den profane Opfattelse, der i ΧstusChristus seer en Sværmer en Phantast, redigerer det samme Faktum noget anderledes: et Opløb, en Sammenstimlen af Msker.Mennesker
Saaledes er det jo i ethvert Forhold. Tag blot simple menneskelige Forhold. Naar det er den legitime Konge – saa hedder det i den officielle Journal: Folket hilsede ham med Jubel; OppositionenEr det en lige saa kalder det et Opløb. Er det en af disse udenvælske Størrelser, som ingen Officialitet have, der drager en lige saa stor Mængdes Jubel over sig, saa hedder det det var et Opløb.
Det ydre Faktum bliver i en vis Forstand uforandret i de forskjellige Relationer (at der var et stort Antal MskerMennesker) men dog bliver det noget yderst Forskjelligt, fordi Pointen i Opfattelsen egl.egentlig bestemmes vedhvem, hvem Referenten anseer Hovedpersonen for at være.
Den samme Optræden af et og samme MskMenneske, men i hvem den ene Referent seer det Overordentlige den Anden en Sværmer, Bedrager o: D:og Deslige, vil i den ene Relation maaskee lyde: denne ædle Ophøiethed, denne Værdighed – og i den anden Relation: denne affecterede, søgte Plebeiiskhed. o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre




a


Forskjellen mellem den profane og den troende Opfattelse af ΧstiChristi Liv.












Meget godt!



Wesley havde længe været ugift, ogsaam skrevet en Bog om den ugifte Stand. Som ældre vilde han gifte sig. Han følte selv Misligheden paa Grund af det tidligere. »For at give det et Skin, tilkaldte han eller beraadførte han sig med nogle religieuse Venner, for at de maatte opmuntre ham til at følge hans Tilbøilighed« (cfrconferjævnfør Wesleys Leben oversat af Engelsk,  udgivet af Krum̄acher Hamburg 1841. 2den Deel p.paginaside 295.) See dertil har man Venner, det er hvad jeg altid har sagt.













Dialektik.




»Bevægelse« mener man jo at være Uro, Spektakel o: s: v:og saa videre – og see, »Bevægelse« i sin yderste Conseqvents er som en Trylleformel der i udvortes Forstand sætter Alt i Ro.
»Bevægelse« i eminent Forstand er Idealets Bevægelse – og dette splitter absolut MskeneMenneskene ad, gjør dem Enkelte, og hver Enkelt indadvendt, saa  han faaer nok at bestille med sig selv – men saa bliver der jo ikke det mindste Spektakel o: s: v:og saa videre












Idealet.




.... Men dette er usandt, naar saa En, efterat være blevet opmærksom paa Idealet, hverken tør være det Ene eller det Andet, tilsidst neppe tør være til. Og i Grunden er det dog en Art Forfængelighed, der saadan saa smaat indbildte sig at kunne være noget nær Idealet.
Nei, frimodig, barnlig, tillidsfuld kiler man paa det Bedste man kan, har snart i Humor sin Lyst, snart i Frygt og Bæven sin Sorg over at betænke, hvilken Pialt  man er – men saa muntert videre, og fremfor Alt ubeskrivelig glad over, at man idetmindste forstaaer Idealet, glad ved saaledes til sin egen Tilintetgjørelse at lade Idealet gaae over En.
Eller er det ikke ret Elskov, ret at føle, at man er en Pialt – og dersom Nogen saa vilde sige: nei, saa tør jeg ikke være forelsket, saa er han syg, og saa er han ifærd med at blive i sørgelig Forstand en Pialt. Nei just derfor har jeg Lyst til at være forelsket, for ret at føle, hvilken Pialt jeg er, og ret at føle, hvilken Magt Elskov er.









Giødvadsagde til  mig igaar, at der dog vist var een og anden theol.theologiae Candidat jeg havde afskrækket fra at blive Præst ved at gjøre Fremstillingen saa ideal. Ham svarede jeg: at i Forhold til et saadant MskMenneske, vilde det gaae ligesaa med Alt, jeg kunde ved at fremstille det idealt at være Msk.Menneske tilsidst afskrække ham fra at være Msk.Menneske, saa det maa ende med Selvmord. Og derpaa viste jeg, at slig Sygelighed laae i, man egoistisk elskede sig selv, istedetfor at elske Idealet og hade sig selv, elske Idealet, der gjør En til en Pialt – og saa immer munter og glad ved at være til.
















Et Sted i Anti-Climacus (Indøvelse i Christendom NoNumeronummer 2) i Forhold til Englenes Lovsang ved ΧstiChristi Fødsel.



Anti-Cl. siger, at idet ΧstusChristus beslutter at blive Verdens Frelser, gaaer der som et Suk gjennem hele MskhedenMenneskeheden: hvorfor gjør Du det, Du gjør os alle ulykkelige – fordi nemlig det at blive i Sandhed ΧstenChristen er den største menneskelige Lidelse, fordi ΧstusChristus som det Absolute sprenger hele den Relativitet hvori vi MskerMennesker leve – for at gjøre os til Aand. Men for at blive Aand maa man gjennem Criser om, hvilke det gjælder, at de gjøre os, mskligmenneskelig  talt, saa ulykkelige som muligt.
Nu kunde herimod indvendes: at der jo tvertimod ved ΧstiChristi Fødsel høres Englenes Glædessang. Hertil maa svares: det er Englene, der synge. Fremdeles. Naar man saadan udenvidere tager det Ord: Frelser, og lader MskeneMenneskene selv faae Lov til at bestemme, hvad derved skal forstaaes: ja hvad Under saa, at ogsaa MsketMennesket uden videre jubler.
Men dette er at tage Χstd.Christendommen forfængelig. Idet der nærmere skal bestemmes, hvad der forstaaes ved Frelser, kommer Guds-Forestillingen frem, og den gjennemfører ΧstusChristus absolut. Her er det saa igjen, det er for et MskMenneske, mskligt talt, den største Lidelse at blive ΧstenChristen, at frelses i den Forstand. 
Luther siger rigtigt i Prædikenen over Evangeliet paa Juledag, at om ΧstusChristus er Intet Andet at sige, end at han er »en stor Glæde« ––– men men »for synderknusede Samvittigheder« – ellers ikke, ellers er han taget forfængeligt. See dette med en stor Glæde det er saa gesvindt – dette med »for synderknusede Samvittigheder« det holder saa uhyre igjen.
Men man tager Alt forfængeligt. Man tager det Ord »en Frelser«, løber med det, og forstaaer derved noget ganske Andet end Χstd.Christendommen Man tager det Ord »en stor Glæde« – og saa afsted, man vil slet  ikke have med den nærmere Forstaaelse at gjøre.
Det er denne skammelig letfærdige Benyttelse af det ΧstligeChristelige, der har afskaffet Χstd.Christendommen under Skin af at bevare den, thi hedder det »vi sige jo det Samme,Samme« vi kalde ΧstusChristus en Frelser, sige hans Fødsel er en stor Glæde« – aah, Sludder, hvad kan det hjælpe, naar I forstaae  noget Andet, og udelade den nærmere Forstaaelse, hvorved Ordene først blive christeligt sande.




a

Anti-Climacus.













Christendommens Forkyndelse for en Menighed – og min Forkyndelse især ved Pseudonymerne.




Danmark er saa lille et Land, at der neppe kan være Taletale om, at Nogen paatager sig at forkynde Χstd.Christendommen uden Præster. Disse ere ved at have Menighed snarere kun altfor meget indøvede i at maatte slaae af og tage et Hensyn eller mange Hensyn. Forsaavidt Præster udgive deres Prædiken ved Trykken er denne dog igjen væsentligen i den Toneart i hvilken de pleie at holde dem for Menighed.
Følgen heraf bliver let, at den ideale Priis paa Χstd.Christendommen slet ikke noteres.
Men saaledes maa det ikke være; den maa noteres. Men denne Forkyndelse er ikke for Menighed, men snarere for Præster, eller som en Aande-Røst, der ikke forlanger, at denne Priis nu skulde være den daglige, men at den daglige  Priis ikke bliver en reen dvask Vane.
Dette er at afgive Correctivet. Et Correctiv har ikke at forsøge at fortrænge et Bestaaende og gjøre sig selv til et Bestaaende, men, om muligt, at beaande, inderliggjøre.
Vilde Nogen sige: ja, Du kan sagtens tale, det er jo Dig, der har villet paatage Dig at afgive Correctivet og vi Andre ere det, der have maattet finde os i, at dømmes. Saa vilde jeg svare: 1) Jeg har Ingen dømt 2) er der nogen Anden, der vil paatage sig det, vel jeg træder gjerne af. 3) Correctivet dømmer jo lige saa godt mig selv. 4) det er et uhyre Ansvar at skulle notere den ideale Priis, reen Aandekamp. 5) Man udsætter sig for mange Ubehageligheder med  Menneskene. Saa jeg troer dog ikke, at jeg har havt den letteste Opgave.












En Yttring af Anti-Climacus (i Indøvelse i Χstd.Christendom No 3) og mit Forord til Bogen.





Han siger: om jeg skulde segne under Vægten af den Maalestok o: s: v:og saa videre

mit Forhold udtrykker, at jeg er segnet, at Idealet hovedsageligt skal bruges til Ydmygelse for at anbringe »Naaden«, og ikke til at forraske i utaalmodig Stræben.










a

Anti-Climacus.














Den Enkelte – Forening.




Den Existents-Form: at være den Enkelte er høiere end den: lad os holde nogle Stykker sammen. Især er dette da ΧstdommensChristendommens Mening; og atter især i Forhold til det, christelig, Store, gjælder det, at hvis der i en given Slægt ingen Enkelt er, som kan gjøre det, saa lader det sig ikke gjøre i den Generation; thi ved Forening er det en Umulighed.
Men det »lad os være nogle Stykker« det gjør Livet lettere og beqvemmere o: s: v:og saa videre
Om nu Nogen derfor vælger det, derimod har jeg Intet at indvende, men vel mod den Løgnagtighed, der atter her har vendt Forholdet om gjort det at være den Enkelte til Phantasterie, Usandhed o: s: v:og saa videre men Forening (det Mageligere) til det Sande og Høieste. Det er væmmeligt at høre eller læse den Indbildskhed med hvilken enhver numereret Student, Candidat, Kræmmersvend o: s: v:og saa videre taler despecterligt om det at være den Enkelte som noget Underordnet og Ufuldkomment. Og det er ikke mindre væmmeligt, at see, hvorledes De, der skulde forstaae det bedre, feigt og blødagtigt understøtte dette løgnagtigt Omvendte.
Men Sandhed vil jeg. Jeg vil ikke anstrænge eet eneste MskesMenneskes Liv mere end hvad han hidtil pleier – men redelig skal han være, han skal sige, at det Magelige er det Høieste.



















Angaaende Indtrykket som den sidste Bog af
Anti-Climacus (Indøvelse i Χstd.Christendom)
vil gjøre.




Idag talte jeg med Tryde. Han forklarede mig, at det dog var for stærkt at sige, at man havde afskaffet Χstd.Christendommen ved »Betragtning.« Han  for sin Deel havde fremhævet det Subjektive, og det var Tilfælde med alle dygtigere Prædikanter ogsaa.
Du min Gud, hvorledes har jeg nu ikke maatte holde her, at jeg var blot subjektiv, ikke objektiv o: s: v:og saa videre – og nu beraabe de samme MskerMennesker sig paa, at de ogsaa fremhæve det Subjektive.
Forøvrigt er Sagen den, at man i at bestemme Begrebet at prædike, Prædiken aldrig kommer længer end til Talen, det at der tales,  aldeles ikke tager Hensyn til Existents. En Embedsmand, paa 17 Maader hexet ind i Endeligheden og Objektiviteten –Objektiviteten, om han end gjør Talen nok saa subjektiv, det forslaaer ikke. En, der Ingenting er, og som gratis prædiker paa Gaden – om han saa anstillede nok saa objektive Betragtninger, der bliver dog et Subjektivtsubjektivt og et Opvækkende; og En, der er nok saa subjektiv, men hvis Liv er snøret ind i alle mulige verdslige Hensyn ved Embedsstilling og Deslige, hans Prædiken bliver dog væsentlig kun Betragtning, thi det seer man jo let, at hanham har gjort sig det selv umuligt at  realisere endog blot nogenledes det han prædiker om.
Dog Eet maa jeg bemærke angaaende Tryde, noget Smukt af ham, at han sagde, at han negtede ikke, at han havde været tilbøilig til at være objektiv.
Vistnok troer han, at den hele Passus om at Prædikenen blev Betragtning er myntet paa ham. Han sagde, at han kunde have Lystlyst til at sige: at Søren Kierkegaard ikke kunde gjøre det mere subjektivt end han; at han havde efterseet mine Taler for at forvisse sig derom. Hans Høiærværdighed oversaae, at der dog altid bliver den store Forskjel, at han er Embedsmand, sidder i et meget stort Levebrød – og  at jeg har gjort det gratis, været Ingenting, udsat mig for en Pøbel-Forfølgelse, levet paa Gaden, altsammen Bestemmelser af Subjektivitet.




a


Anti-Climacus














Bønnen – Troen.




Det er et ypperligt Ord som jeg læser hos Scriver, hvilket han henfører til en anden Forfatter, uden at nævne hvo:
Bønnen er en Datter af Troen, men Datteren maa underholde Moderen.men Moderen maa underholde Datteren.













Miraklet.




At Christus gjør Lidet til Meget  som ved BespisningenSpisn af de 5000 det anføres almindeligt som et Mirakel.
Men ΧstusChristus gjør ogsaa omvendt et Mirakel: at gjøre Noget, Meget, Lidet (Alt, hvad der vil være Noget) uendelig til Intet i Ydmygelse.
Man vil maaskee mene, at dette Mirakel er meget lettere; men det er ikke saa. Enhver Qvalitets-Forandring enhver uendelig Qvalitets Forandring er egl.egentlig et Mirakel. Et Menneske kan maaskee vise det Andets Svaghedandet Svag, men viseuendelig at det uendelig er Intet, det kan kun Guddommen, og Mennesket kan end ikke ved sig selv saaledes ydmyge sig selv.












Experiment.



Mynster – Luther






For at forstaae, hvad jeg mener med, at det Bestaaende maa gjøre  en lille Indrømmelse, lad os gjøre dette Experiment.
Lad Mynster en Søndag, istedetfor selv at holde en Prædiken, tage een af Luthers især en af de charakteristiske og– læse høit – og det Hele skal lyde som en Satire over Mynster, med mindre han da iler med at gjøre en lille Indrømmelse sig selv betræffende.
Eller er maaskee ogsaa Luthers Prædiken en Overdrivelse, saa vi i den Grad ere blevne Lutheranere!
Ja holde en Lovtale over Luther det kan man sagtens – men læse Luther høit!




a


Mynster – Luther.














Et Forslag i Retning af Prædikeforedragets Forbedring.





Man har knebet saa meget  som muligt paa at faae Guds Ord egl.egentlig at høre. Man læser eten lille Afsnit op – men Prædikenen forlader det næsten ganskeGange.
Mit Forslag er da.
1) Der skal sørges for, at hele det N. T.Nye Testamente (undtagen maaskee Aabenbaringen) læses høit op i ethvert Kirke-Aar.
2) Der skal oplæses Prædikener af Kirkens rettroende Lærere fra de forskjellige Tider.
Og dette skal ikke gjøres saaledes, at man maaskee foranstalter et Udvalg (hvor man saa udelader hvad man ikke ønsker) men saaledes, at naar det er den Søndag, paa hvilken der skal oplæsesprædik istedetfor prædikes, saa skal man tage den der svarer til Dagens Evangelium eller Epistel i Forhold til om det er Høimesse eller Aftensang. Ei heller maa Menigheden forud vide, hvilken Dag Præsten ikke skal prædike men oplæse.
Controll maa der til paa alle mulige Maader. Enhver Redelig maa tilstaae, at selv den Redeligste i ganske kort Tid behager sig iselv og sin Methode, naar han ikke tvinges til at komme under ganske andre Belysninger.
Lad Martensen skulle læse en af Luthers Prædikener høit, end sige da en, hvor Luther taler om Speculationen – saa behøver Ingen at skrive mod Martensen.
Og naturligviis saa skal Præsten, naar han har oplæst Prædikenen, ikke have Lov til at føie et Ord til. Formodentlig vilde man  da især gjøre Paastand derpaa, og under Skin af, at man da maatte sikkre, at den oplæste PrædikenPrædikenen blev ret forstaaet. Nei, tak, vi kjender nok Theologernes Omsorg for at sikkre den rette Forstaaelse. En Prædiken, som Luther har holdt for en Menighed, kan godt forstaaes. Og Præsten skal ikke have Lov til at føie et Ord til.




a


Et Forslag i Retning af Prædike-Foredragets Forbedring.














Anti-Climacuss Angreb og mit Forord til Bogen.




Det er i mine Tanker let at see, at jeg, om ikke ved Talent, saa existentielt har et Par PointsPoint frem for Dem, der  hersteds forkynde Χstd.Christendommen
Dette kunde jeg nu have brugt,brugt; gjort mig selv til Maalestokken og saa vippet dem.
DetteDet har fulgt af linjeskift har jeg ikke gjort; jeg har brugt en Pseudonym, og ladet ham tage Sagen saa høit, at Dommen gaaer over mig med.
Hvad er saa skaansomst? Men paa den anden Side, saa kan Pseudonymen heller ikke undtage nogen eneste fEfor Exempel Biskop Mynster. Deels kan jo dog en Pseudonym midt i en Undersøgelse, der er saa ideelt holdt, at Scenen ligeer saa godt kunde være i Tydskland som her, ikke pludselig nævne et enkelt Navn som Mynster, deels er det ogsaa usandt at undtage ham, naar Maalestokken skal være saa  ideal, at jeg  selv bøier mig under den. Dersom jeg talte i eget Navn, vilde jeg ikke sige hvad Anti-Cl. siger: at han ingen Prædiken har læst eller hørt der var i strengeste Forstand christelig, jeg vilde i eget Navn talende have undtaget Mynster. Men naar jeg lader Pseudonymen dømme mig selv med (hvad jeg har udtrykt i Forordet) saa skal Ingen undtages.




a


Anti-Climacus og mit Forord.














Troen.




Har Du ikke Troen – saa tro dog idetmindste, at Du nok faaer den, saa har Du jo dog ogsaa Tro.



















Evangeliet om den Værkbrudne.




Aandelig forstaaet er det saa med Den, der mener selv at skulle styre, selv at maatte beregne o: s: v:og saa videre – ak gjennem mange Aar slæber han sig maaskee hen i Qvalen af alled disse Beregninger, slæber sig som en Værkbruden: indtil Troen kommer og det hedder: stat op og gaae.
Tag Din Seng og gaae, dette er Udtryk for hvor stærk han nu er blevet, at hvad der før bar ham, det bærer nu han, i den Grad behøver han ikke Understøttelse af den Art.



















Om mig selv.




Det jeg blandt Andet maa ansee som mit Livs Opgave er at udtrykke, at der ligger Begeistring paa den anden Side af Forstand.
Men hvorledes gaaer det nu mig i Samtidighedens Situation? Hver Gang jeg sætter en af disse intensive Handlinger ind (fE da jeg med eet eneste Ord kastede mig mod Pøbelen) saaPøbelen s raaber den samtidige Forstand i Øieblikket: han er gal. Saa gaaer der eet Aar, to,  tre; den samtidige Forstand seer, at det lod sig gjøre, den seer at jeg endog blev udviklet og Sagen fremmet; den begynder at faae Mod til at gaae ind paa Sagen – nu da der næsten er et Resultat, og den samtidige Forstand siger: ja, det var en høiere Forstandighed.
Derved bliver det. Naar saa den samtidige Forstandighed er  kommet i Ro med, at jeg dog egl.egentlig er Forstandighed – saa følger en ny intensiv Handling, og den samtidige Forstandighed raaber i Øieblikket: nei, nu er hand da aabenbart blevet gal – indtil saa nogen Tid er gaaet, og Forstandigheden igjen begynder at byde – og saa intensiv Handling igjen følger.
Man seer heraf i det Mindre, hvad det kan hjælpe med at betragte Historien. Forstandigheden holder sig blot til Resultatet, forklarer Tro, Begeistring bagvendt som en høiere Forstandighed og Klogskab. Mener saa som Goethe, at han ogsaa er en Ven af Revoloutioner, naar disse ere berettigede fE ΧstiChristi Fremtræden, Luther – jo jeg takker ved Hjælp af  Resultatet seer Goethe dog noget ganske Andet, seer, for at blive ved det Sidste (og ikke som Goethe profant at drage ΧstusChristus med ind i større Selskab med andre Reformatorer, hvad Goethe gjør, thi Ordene jeg sigter til ere af Goethe selv) en Frugt af Forstands-Beregning i hvad der dog var en Troes Handling, hvilken Goethe samtidigt aldrig havde gaaet ind paa, saa lidet som Erasmus Rotterdam gjorde det.












Om mig selv.




Jeg kan med et vist Eftertryk sige om mig selv, at jeg har været Forfatter  af al min Magt og af – yderste Formue; thi riig er jeg ikke blevet derved.










Da Christus uddrev dem, der kjøbslog i Forgaarden, dannede han en Svøbe af Toug.
Denne Svøbe svang han med Myndighed.
Satirens Svøbe er altid uden Myndighed.














Ældre Taktik – Min Taktik.





Det Nubrugelige er at udelade de Existentsen anstrengende Steder  af det N. T.Nye Testamente Man fortier dem – og saa indretter man sig paa lettere og billigere Vilkaar. Man mener maaskee, at da vi ikke omtale disse Steder, saa veed Gud heller ikke, at de staae i det N. T.Nye Testamente
Jeg mener, at det er dog bedre at tage dem med, at tilstaae, at disse Bestemmelser findes i det N. T.Nye Testamente – og saa gjøre Tilstaaelse om egen Svaghed.












Christi Fornedrelse.




Pascal siger etsteds (i hans pensees XIV. Jesus ΧstusChristus) »at det er latterligt at forarge sig paa ΧstiChristi Fornedrelse, ret som var denne Fornedrelse af samme Art som den Høihed han viser.« Snarere kunde man maaskee sige, at det egl.egentlig  vilde være comisk eller latterligt, om ΧstusChristus var kommet i jordisk Høihed og Glands, fordi den Høihed han skulde udtrykke just var Modsætningen dertil. Den existentielle Gjennemsigtighed fordrer at være det man lærer. Det vilde være comisk, om En, der skulde kæmpe i Væddeløb, vilde komme med Frakke og Chenille paa, Parapluie o: D:og Deslige kort som En, der skulde reise i en Vogn og ønskede at pakke sig vel ind. Og saaledes vilde jordisk Høihed i ethvert Øieblik have generet og parodieret ΧstiChristi sande Høihed.
Det Medium der idealt svarer nærmest til at være Idealet i Betydning af Sandhed er just at være bogstavelig Ingenting.



















Den bestaaende Christenhed.




Pascal siger etsteds, at det er farligt at kjende Gud og ikke kjende sin egen Elendighed.
Men er det ikke egl.egentlig det man har forskyldt, denne Fare man har afstedkommet i den bestaaende ΧsthedChristenhed ved den letfærdige Maade, paa hvilken man har ladet Alle i Fleng blive ΧstneChristne, bibragt dem en Forestilling om Gud, især om hans Kjerlighed – men slet ikke gjort dem indadvendte, til at kjende deres egen Elendighed.
Χstd.Christendommen har – ved at tages forfængeligt – forkjælet MskeneMenneskene og demoraliseret dem.
















Pascal siger (i hans pensees, XXIX moralske Tanker 24): kun faae MskerMennesker tale ydmygt om Ydmyghed, faae kydsk om Kydskhed, faae tvivlende om Tvivl, det er i os kun Løgn, Tvetydighed, Modsigelse.
Her er det Udtryk, hvad jeg i endnu høiere Forhold gjør gjældende: Reduplicationen. Hos Pascal er det dog endnu næsten som æsthetisk, jeg gjør det videre gjældende i Retning af Existents.
Forresten er det comisk nok, naar man tænker det Ord: »faae tale tvivlende om Tvivl« ind i en nu lidt forsvunden Tid – da man docerede Tvivl. Martensen var lige saa dogmatisk stiv naar han foredrog: de omnibus dubitandum, som naar han foredrog et Dogma.




















Et Sted i Anti-Climacus Indøvelse i Christendom NoNummer 3.





Han siger at Χstd.Christendommen ikke kanp blive Gjenstand for »Betragtning.«

Herimod kunde indvendes, at jo ogsaa i en ældre TidTheologie Meditationes vare en almindeligere Titel.
Hertil maa svares: det beroer især paa, hvo den Mediterende er. Naar det fE er et Sandheds-Vidne, der lider for ΧstdChristendommen, eller naar det dog er En, der existentielt udtrykker ΧstdsChristendommens Ueensartethed med Verden, ja hvorfor ikke?
Men det Farlige er, naar auctor, den Mediterende er en Embedsmand, og det mere og mere bliver slet og ret, verdsligt, en Embedsstilling at forkynde Χstd.Christendommen
Fuldstændigere burde derfor Anti-Cl. have sagt: Χstd.Christendommen kan ikke blive Gjenstand for Betragtning især da ikke for Betragtning af Embedsmænd, hvis hele Existentielle forresten er ueensartet med det Christelige, medens det, som sagt, dog bliver en noget anden Sag, naar den Mediterende, auctor, er En, hvis Liv udtrykker, at han ypperligt forstaaer, at Χstd.Christendommen egl.egentlig ikke kan blive Gjenstand for Betragtning.
Eet er Betragtning af En, hvis Liv udtrykker, at han omsætter Betragtningen iBetragtningen, Existents, et Andet Betragtning af En, der lader sin  Existeren aldeles udenfor, ja vel endog har denne i ganske modsatte Categorier.




a


Anti-Climacus.















Pascal.





Det er en god Categorie af ham. Han siger (i Pensees XXXI forskjellige Tanker 5.) at af Manges ordrette Overeensstemmelse i Eet drager man en uhyre Slutning til den ideale Overeensstemmelse. Men dette overbeviser ikke absolut, om man vel kan vedde paa sin Paastand.
Denne Distinction: at overbevise absolut – og at vedde paa Noget.



















Et Forslag i Retning af den nye Prædikeform.





Naar man (gjørende man, gjørende Indrømmelsen, at det er i menneskelig Svaghed, lempende sig efter dette hvad kan det hjælpe at tvinge Fordringen saa høit, saa gaaer slet ingen ind paa ΧstdChristendommen – en Betragtning, der er Χstd.Christendommen lige stik imodb) da beholder den mildere ΧstdsChristendommens Forkyndelse, dog vel at mærke saaledes, at man stadigt bringer Idealet i Erindring (om ikke for Andet saa for at oplive det Mildere): saa  mener jeg tillige, at der burde indføres en Bod og Bededag hvert Aar, hvor man bragte sig det til Bevidsthed, at vi egl.egentlig tillade os at gjøre Χstd.Christendommen til noget langt Mildere end den virkelig er.
Hovedsagen er bestandigt, at det dog bringes til Bevidsthed, hvor vi ere, at vi ikke reent ud gjøre Nar af Gud, ved at have en hellig Skrift, og saa udelade, hvad vi finde for godt, og saa tilsidst mene, at det slet ikke er til.










a


Et Forslag i Retning af den nye Prædikeform.



b
da den er at betjene Χstd.Christendommen ved Hjælp af mskligmenneskelig Klynken og verdslig Klogskab.















Atter Underfundighed.




Og naar saa jeg gjør, hvad i Grunden Enhver, der kalder sig ΧstenChristen, var Gud pligtig at gjøre: at gjøre opmærksom paa, hvor vi ere – saa vender man Sagen saaledes, at man paatager sig at angribe mig.
Altsaa, selv fritager man sig for at gjøre hvad der egl.egentlig skulde gjøres – og saa gjør man mig det til en Forbrydelse, og formodentligen vil Anklagen modMod  mig blive i ΧstdsChristendommens Navn. Fortræffeligt!












Guds Ophøiethed.




Han giver MskeneMenneskene en hellig Skrift, som indeholder hans Villie, men som ingen Mellembestemmelser indeholde i Forhold til Idealet – og saa overlader han det til Enhver, hvorledes han vil forstaae det, han lader ikke høre fra sig, tier ganske stille, prøvende den Enkelte, thi det er jo virkelig som var det ganske overladt til os selv, hvorledes vi ville forstaae Skriften. Det forstaaer sig – Dommen kommer.



















Hvad jeg vil




Min Paastand er, at hele den nu værende officielle Forkyndelse af Χstd.Christendommen er en Conspiration mod den hellige Skrift, vi fortie hvad der ikke convenerer os.
Deri vil jeg ikke deeltage. Jeg vil tage Fordringen med, og saa gjøre Tilstaaelse.













Undladelses Synder





I det Skrift af F. W. Newmann:  die Seele ihr Leiden undog ihr Sehnen Leipzig 1850, finder jeg etsteds i det Afsnit om Synden, at Undladelses Synder ere de allerfarligste, og just dem, som de frommeste MskerMennesker ømme sig meest i.
Dette er ganske rigtigt og erindrer mig om Anti-Climacus Sygdommen til Døden.












Den mildere Χstd.Christendommen og hvorledes Overgangen dannes til Χstd.Christendommen i strengere Forstand.




Lad mig tænke mig en meget Overlegen i Forhold til et Barn ell.eller en ung PigePinge. Han paatager sig at ville gjøre for Barnet eller den  unge Pige, hvad de dog ikke selv formaae, og fordrer saa blot Eet: at de saa ganske bryde sig om Ingenting, blot ere glade og fornøiede paa deres uskyldige Viisuskyldigeviisuskyldigviis. Dersom Barnet ell.eller den unge Pige vilde gaae og vrøvle og i eetvæk spørge, om de ikke selv kundekunne gjøre Noget til Hjælp: saa vilde den Overlegne optage dette ugunstigt, thi han siger: lad mig blot om Det; det Eneste jeg forlanger er at I blot skulle være glade og fornøiede og lade mig sørge. Vilde Barnet eller den unge Pige sige om de da ikke idetmindste maatte sidde hele Dagen og ikke bestille  Andet end takke ham, saa vilde atter dette mishage ham, han vilde sige: det er ikke det jeg ønsker, men blot at gjøre Eder glade.
Dette er omtrent Forholdet i den milde ΧstdChristendom, som fremkommer ved at man fra Barn er opdragetopdragen i Χstd.Christendom Individet lader ΧstusChristus have gjort Alt, hvilket jo ogsaa gjælder ubetinget for al sand ΧstdChristendom, men Individet levermener saa barnligt beskjeftiget med Livets øvrige Indhold, stolende paa, at det med Saligheden det besørger ΧstusChristus for det, og  det har blot at være glad. Individet bliver end ikke saa indadvendt, at det uroliges af den Tanke, om denne Tryghed og Sorgløshed ikke kunne være en ugudelig Letsindighed. Forsaavidt bliver da denne Tryghed og Sorgløshed heller aldrig Opgave for Individet som var det Noget man skal tilkjæmpe sig; thi i saa Fald bliver det en uhyre Opgave: ud af utidig Selvbekymring o: D:og Deslige at tilkjæmpe sig denne Sorgløshed og Tryghed.
Men her er i hele dette Forholdb aldeles ikke Tale om ΧstiChristi Efterfølgelse.
Her begynder den strengere ΧstdChristendom. Det bliver naturligviis lige vist, at ΧstusChristus i Henseende til et MskesMenneskes Salighed er Alt, saa MsketMennesket selv Intet formaaer; men uagtet dette er saa, eller just fordi dette er saa, siger saa ΧstusChristus ligesom til den Enkelte: vil Du nu takke mig, saa bliv min Efterfølger.
Saa bliver Gjenfødelsen Alvor. Saa fremkomme ogsaa alle Collisionerne  med Omverdenen, hele Lidelsen.
Og selv om Efterfølgelsen ikke var fordret,fordret: den ΧstneChristne som virkelig bliver indadvendt og altsaa i strengere Forstand ΧstenChristen, vilde dog collidere. Thi han lever nu engang i denne Verden, og vil han saa ikke indrette sit Liv i Lighed med denne Verden – og det kan han ikke vilde – saa maa han eo ipso colliderecollid.










a

ihvorvel ogsaa den Art Χstd.Christendommen i sin Barnlighed er en Sjeldenhed.



b

af den mildere Χstd.Christendom














Ægteskabet.




Dersom Ægteskabet virkelig var en Pligt – hvad nu Moralisterne præke – hvilken Vilkaarlighed, saa at forbyde Qvinden at frie til Manden, lige saa godt som Manden frier til Qvinden.
Ikke at opfylde en Pligt er jo en Skyld. Nu døer en Pige ugift – men siger hun til sit Forsvar: Ingen friede til mig.
Er det et Forsvar, hvis Ægteskabet virkelig var Pligt.
Hvilket Nonsens: som Oversætning: Pligt, som Undersætning: dog tillader Skik og Brug Qvinden ikke selv at frie. Hvor i al Verden kan Skik og Brug fritage fra at opfylde Pligt. Er det Pligt, saa maa jo Skik og Brug gjøres om.
O, men man har endnu fra fjerne Tider en Angest for det anstrengede Liv, som har Sigte  paa den ugifteuskift Stand. For nu ret atret, sikkre sig, gaaer man saavidt, at man endog gjør Ægteskabet til Pligt. Og saa i Distraction glemmer man, at hvis saa er, kan da hiint Æsthetiske eller TraditionelleHerkömliche om, at Qvinden ikke selv maa frie, ikke have Gyldighed.










Hos Richard Rothe i hans Ethik seer jeg det anført som blandt andre ogsaa en Grund, hvorfor ΧstusChristus ikke var gift: fordi han »keineikke ebenbürtigeeebenbürtige Person« kunde finde. Fortræffeligt!





















Joh. Climacus – Anti-Climacus






Som Joh. Cl. holdt Sagen dialektisk paa den Spidse, at Ingen umidd.umiddelbart kunde see, om det var et Angreb paa Χstd.Christendommen eller et Forsvar,Forsvar:Forsvar, men det beroede paa hvorledes Læseren var, hvad han fik ud af Bogen: saaledes har Anti-Cl. bragtderved at Sagen paa den Spidse, at Ingeningen umiddelbart kan see, om det er det meest Radikale eller det meest Conservative, om det er et Angreb paa et Bestaaende eller just et Forsvar.










a



Joh. Climacus – Anti-Climacus.
















En underfundigEt underfundigt Vending man maaskee vil give min Sag.





Man vil give det Udseende af, som vilde jeg indføre Pietisme, smaalig og pusilanim Forsagelse i Retning af det Indifferente.
Nei Tak, det har jeg aldrig gjort fjerneste Mine til. Det jeg vil, er at anspore i Retning af at blive ethiske Charakterer, Sandhedsvidner, at ville lide for Sandhed og at ville forsage verdslig Klogskab.










a

En underfundig Vending man maaskee vil give min Sag.














Om mig selv.




Der er i mit Væsen et Dobbelt. Jeg er – det tør jeg nok sige – i Besiddelse af eminent Klogskab og Forstand, ak, og jeg er et vor Tids Barn forsaavidt ikke utilbøilig til at ville finde en Tilfredsstillelse i at være den Klogeste.
Saa seer jeg da i det givne Tilfælde hvad det Klogeste er.
Men da er der længere inde i mig en Begeistring, en veemodig Dvælen ved de store Forbilleder, der vise, hvorledes det Sande maa lide – og jeg kan ikke overtale mig til at handlehandle klogt – jeg gjør lige det Modsatte.
Derfor ere vistnok mine  Handlinger saa intensive, men ogsaa for mig saa uhyre anstrengende, ogsaa i Henseende til at jeg saa stærkt bærer Ansvaret, fordi jeg jo saa tydeligt saae, hvad det Klogeste var.
Det er Troes-Handlinger, men disse ere ogsaa i alle svage Øieblikke udsatte for at efterstræbes af Anfægtelse.













Klogskab.




Klogskab er dog egl.egentlig det Eneste, der agtes og ansees i Verden.
Da jeg nu i nogen Tid  havde holdt igjen med at udgive Bøger, og imidlertid ladet Nielsen og Stilling – og da saa den Opinion (Gud veed, hvor ubillig den var mod mig, der forstod Sagen ganske anderledes) havde lidt efter lidt dannet sig: at jeg var klog, jeg lod de Andre rage Kastanierne af Ilden (jeg der dog vel har udsat mig for ganske andre Farer ved at kaste mig mod Pøbelen) – saa steeg min Anseelse.
Da jeg nu ved at udgive Indøvelse i Χstd.Christendom igjen har handlet afgjørende, saa bliver den samtidige Klogskab tvivlsom, seer lidt betænkelig paa mig –  formodentlig indtil et Par Aar er gaaet, og den ved Hjælp af Resultatet tør begynde at troe ogsaa paa Dettes Rigtighed.










Det er meget godt om Nødløgn sagt af RousseauRosseau (Reveries d'un promeneur solitairesolitaire) i d. 4de Promenade – citeret efter Richard Rothe Ethik 3die Deel p.paginaside 569 AnmAnmærkning):

Cette question est très decidée, je le sais bien; negativement dans les livres, ou la plus austereaustese (således også Rothe) morale ne coute rien a l'auteur; affirmativementaffarmativement dans la societe, ou la morale des livres passe pour un bavardage impossible

a pratiquer.

Men det Samme gjælder nok ogsaa om hele ΧstdsChristendommens Forkyndelse. Man har et Sprog i Kirkerne – det generer hverken Taler eller Tilhører; i Livet bærer man sig anderledes ad.












Atter menneskelig Underfundighed i Forhold til det ΧstligeChristelige.




Virkelig at give Afkald paa hele dette Liv, atkun sætte Alt ind saaledes ene paa et Hiinsides, at man Dennesides kun tager Møien og Arbeiden og Lidelserne: dette er den meest anstrengede Existents.
Nu, saa falder det maaskee  En for svært, vel, saa seer man til, ved Hjælp af Naaden, ved at bede for sig o: D:og Deslige, at slippe mildere.
Men hvad have MskeneMenneskene opfundet? DeDe have frækt opfundet, at det  saaledes at sætte Alt ind paa et Hiinsides det er en saare ufuldkommen Existentsa – det Fuldkomne er det Lettere, eller det Lettere er tillige det Fuldkomne.
See det er fræk Opstand mod det Christelige – og der er det, at  der skal gribes ind.
Denne anden Løgn er det Farlige; og ikke troer jeg, at nogen Jagthund sikkrere kan spore end jeg har som et Instinkt for at opdage, hvor denne Løgn er.
Denne Løgn er nemlig Forfængeliggjørelsen af hele Luthers Virksomhed, den er Luthers Aandelighed forvandlet til fræk Verdslighed.



a
er »at leve abstrakt«











Theateret – Kirken.



Richard Rothe (Anfänge der christliche Kirche) lader  Kirken gaae op i Staten, og faaer ganske conseqvent ud, at Skuepladsen (som i Hedenskabet) vil blive Gudstjeneste.
Det er paa en egen satirisk Maade allerede naaet: Præsterne ere ikke stort mere end Skuespillere.
Overhovedet var det yderst fortjenstligt, om En ret vilde oplyse Forskjellen mellem en Præst, en Digter, en Skuespiller. Χstd.Christendommen har forlangt »Vidner«, saa er Forskjellen iøinefaldende nok; men det nu værende Begreb af Præst har meget tilfælles med en Eenhed af Digter og Skuespiller.
















Manden – Qvinden



..... Og sammenlignet med Manden har Qvinden altid væsentligtet mere af Det, der vistnok nu engang er som beregnet paa at volde et Msk.Menneske Bryderier ogi denne gjøre ham ulykkelig i denne Verden, men fra hvilket dog, i forskjellig Forstand, Livet udgaaer: hun har mere Hjerte.




















Min Samtale med Biskop Mynster d. 22 Oct. 1850. efter at han havde læst Indøvelse i Christendom.




Dagen iforveien havde jeg talt med Pauli, der havde sagt mig Følgende. Biskoppen er meget vred hans Ord ere disse,disse: strax da han kom ind i Dagligstuen den første DagDag· sagde han: »den Bog har forbittret mig meget, det er en vanhellig Leeg med det Hellige.« Og da Pauli tjenligst spurgte ham, om han, som formodentlig talte med mig, maatte sige mig det, svarede Mynster:  ja; og han kommer nok engang op at besøge mig, saa skal jeg selv sige ham det.«
Maaskee, hvo veed det, ere de sidste Ord en Opfindelse af Pauli, just for omat muligt at forhindre mig fra at gaae til Biskoppen.
Men i ethvert Fald, jeg forstod Sagen anderledes. Naar Mynster taler saaledes: »næste Gang han besøger mig, skal jeg selv sige ham det« saa har Mynster væsentligen givet Bogen Passerseddel og mig med.
Min Beslutning var strax taget.
Den følgende Morgen  gik jeg til ham. Velbekjendt som jeg er med hans Virtuositet i Fornemhed, (erindrende mig det Optrin jeg engang har havt med ham, at han med hele sin Fornemhed, idet jeg traadte ind, sagde: har Dede noget Ærendeb o: D:og Deslige) begyndte jeg strax saaledes: »jeg har idag paa en Maade et Ærende. Pastor Pauli har sagt mig igaar, at De agter saasnart De seer mig, at irrettesætte mig for min sidste Bog. Jeg vil bede Dem at betragte det som et nyt Udtryk for den Ærbødighed, jeg altid har  viist Dem, at jeg, strax jeg faaer det at vide, øieblikkeligt møder.«
Dette er i mine Tanker en lykkelig Indskydelse. Situationen var lagt til Rette; der kunde ikke blive Noget af, hvad der i dette Tilfælde synes mig begge uværdig, Heftighed eller fornem Spydighed. Nei, partes vare lagte for ham i Retning af Ærværdighed, og for mig i Retning af Pietæt.
Han svarede: neijeg, jeg har jo ingen Ret til at irrettesætte. Det er, som jeg har sagt Dem, jeg har slet ikke Noget imod, at hver Fugl maa synge med sit Næb.« Derpaa tilføiede han: man maa saamænd  ogsaa gjerne sige om mig hvad man vil. Dette sagde han mildt og smilende. Men det Tilføiede lodbedrøvede mig mig befrygte, at der dog var lidt Spydighed, og jeg søgte øieblikkelig at opretholde Situationen. Jeg svarede: at saaledes var det ikke min Mening, at jeg vilde bede ham, at sige, om det paa nogen Maade havde bedrøvet ham, at jeg havde udgivet en saadan Bog. Saa svarede han: ja, jeg troer rigtignok ikke at den vil gjøre Gavn. See dette Svar var jeg fornøiet med;med. det var velvilligt og personligt.
Saa talte vi aldeles som vi pleier. Han gjorde opmærksom paa, at hvordan man vendte og dreiede sig, maatte det dog blive Betragtning. I denne Henseende indlod jeg mig ikke videre, af Frygt for at komme ind paa det Existentielle, dog forklarede jeg, hvad jeg meente, i nogle almdl.almindelige Exempler.
Det Øvrige af Samtalen har ikke Mærkelighed. Kun lige i Begyndelsen sagde han: ja, den halve Deel af Bogen er jo Angreb paa Martensen, den halve Deel paa mig. Og vi talte senere om det Sted om »Betragtninger«, som han meente var myntet paa ham.
Forresten var saa Samtalen ganske som sædvanlig.
Jeg forklarede Eet og Andet om min Taktik, oplyste ogsaa, at nu var vi over det Værste, saaledes forstod jeg idetmindste mig selv i dette Øieblik – men jeg var en ung Mand og turde derfor heller ikke sige mere, end at jeg forstod mig selv saaledes i dette Øieblik: at nu var vi over det Værste.
Som sagt, forresten var Samtalen ganske som sædvanligt.
Gud skee Lov. O, hvad har jeg ikke egentligen  lidt. Jeg ansaae det for min Pligt at holde Sagen saaledes, at jeg maatte lade det Bestaaende om, hvorvidt det ved at gjørevære Skridt mod mig, vilde tvinge mig til at gaae videre.
Der er hidtil Intet skeet, Alt har tiet – og Mynster talet saaledes.
Maaskee er det sandt hvad Pauli har sagt – men det  var jo ogsaa den første Dag. Muligt Mynster, opgivende officielt at ville gjøre Noget, virkelig har tænkt paa privat at ville gjøre det; men senere opgivet det.
Dog et lille Hip i en Prædiken kan vel falde af.










a

Det maa erindres, at førend Samtalen med Paulli, havde Bogen allerede været ude vistnok en 3 Uger; der var fra det Bestaaendes Side ikke gjort end det Mindste eller den mindste Mine til nogen Regjeringshandling; ikke den mindste Omtale i noget Blad i Retning af de Regjerendes Misbilligelse; endelig Mynster havde haft en Søndags-Prædiken efterat Bogen var udkommet, og saa langtfra at polemisere i den RetningRetning, endog stærkt polemiseret i den Retning, som jeg blandt Andet kunde ønske, mod Naturalisme »at man destoværre kun altfor vel veed, hvad man i  vor Tid dømmer om Under.« See alt Dette, og saa hiint Ord af Mynster »naar jeg næste Gang besøgte ham« det gjorde, at jeg forstod det som min Pligt, at følge Vinket, og som en Lykke at Leiligheden saaledes bød sig; thi op til Mynster skulde jeg dog, og det havde ellers maaskee faldet mig vanskeligt at finde en Leilighed.


b
hvortil jeg saa svarede: nei – jeg seer Dede har ikke Tid idag, saa vil jeg hellere gaae. Og da han saa sagde han havde dog nok Tid, blev jeg dog ved Mit og skiltes fra ham in bona caritate.
















3. Journalen NB21, s. [194]-195, med NB21:122 i latinsk hånd. SK har henvist hertil i indholdsfortegnelsen NB21:2

Mynsters Betydning for hele min Forfatter-Virksomhed.





Min Opgave har været at anbringe et Correctiv i Forhold til et Bestaaende, ikke at bringe et Nyt, der skulde omstøde eller fortrænge et Bestaaende.


Havde jeg nu fra Begyndelsen ganske overskuet Dette, og Mynster ikke havde væretveret,, saa maatte jeg først have creeret Een eller Anden til at  repræsentere det Bestaaende, og stivet ham godt af.


Men da jeg ikke har forstaaet min Opgave saa klart fra Begyndelsen, saa vilde dette vel være undgaaet mig, og det Hele var blevet noget Andet, maaskee forfeilet.


Men nu stod Mynster der som Repræsentant for det Bestaaende. Det havde jeg gratis, det fulgte for mig ganske af sig selv, at jeg venererede Mynster, og gjorde Alt for at udtrykke det.


Saaledes fik jeg min rigtige Stilling. See, atter her min Lykke! Reen personlig var Veneration for Mynster mig som en Nødvendighed – og saa først længere hen seer jeg, at dette var af stor Vigtighed for min Opgave, og for at jeg kunde stilles rigtigtri.

















Synderinden.



Synderinden er næsten kun tilstede som in effigie, og dog er hun Den, om hvem der handles, den Nærværende.










»Dogmatiske Oplysninger« af Martensen.



Her oplyser Martensen, at denne Indadvendthed, detden er noget sygeligt Noget, der opdager enhver Fnug –– og i sin Moral der docerer Martensen dybsindigt (saa endog Richard Rothe citerer det i sin Ethik), at der egl.egentlig ikke gives αδιαφοϱα, at det blot ligger i vor Kortsynethed (formodl.formodentlig dog vel i Retning af Indadvendthed), at Alt, selv det Ubetydeligste er Pligt.
See det er ægte Martensensk. I Forhold til noget Existentielt der iler han til og advarer – men docere gjør han paa Kraft.
Selvet dobbeltkors docerer han paa Kraft det Ubetingede – men i de dogmatiske Oplysninger der repræsenterer han det Søgne og siger: en Grændse maa der dog være.
Paa eet Vilkaar ell.eller under den Forudsætning, at da Ingen i fjerneste Maade vil existentielt gjøre Forsøg – saa statuerer Martensen det Ubetingede; men gjøres der blot et svagt Forsøg i det Existentielle – strax er det Overdrivelse.










a

»Dogmatiske Oplysninger« af Martensen.











Angaaendede indlagte Replikker i Indøvelse i Christendom No I.



Saa skal der da være Nogen, der kan falde paa at læse dem reent for Comers, comisk.
Det fortalte Pauli mig – og gjorde da yderst betænkelig Mine; og Pauli samt det hele Slæng er en SladdermarenSluddermaren, der ikke mangler med Salvelse at udbrede Sligt,Sligt. forsaavidt det er sandt, og ikke Noget de selv have hittet paa.
Nu, og om det saa var sandt – hvad saa? Slig Misbrug kan afstedkommes  med Alt, hvad der virkelig har noget Gavn og er noget Nyt.
Hvad forresten den her gjorte Brug af det Comiske  og Humoristiske i disse Replikker angaaer, da vil jeg bemærke Følgende.
Tag et æsthetisk Forhold. Den, der først begyndte at anbringe comiske Partier i Tragedien, tro mig, han har maattetmaate holde for, man har fundet det var anstødeligt, man har ikke endnu forstaaet at nyde det Comiske ind i det Tragiske som det Tragiskes Potensation.
Dog blæse være med det Æsthetiske.
Men hvorfor er det af stor Vigtighed nu at bruge Comik i det religieuse Foredrag?
Ganske simpelt. VorDet Tid har sandeligen saare langtfra barnlig Naivetet i Forhold til at ville stræbe  efter Lighed med Idealet. Det Χstd.Christendommen er standset i er i verdslig Klogskab, som giver Idealerne en god Dag og gjør det at stræbe efter dem til Phantasterie.
Denne verdslige Klogskab er det vi leve i. Men denne verdslige Klogskab er nu bedst tjent med at det Religieuse ene repræsenteres ved det Søndags-Høitidelige.
Dette Søndags-Høitidelige er blevet Prædikeforedragets Kategorie – og verdslig Klogskab udfylder forresten Livet, og tolererer  det Søndags-Høitidelige, fordi det ligger længst fra at kunne blive Virkelighed.
See, derfor skal der Comik til for at vise Misforholdet mellem denne Søndags-Høitidelighed og det Daglige. Og derfor bliver saa den verdslige Klogskab, der arrangerer det Søndags-Høitidelige, den bliver vred over denne Brug af Comik, men forsigtigt ifører denne verdslige Klogskab sig Skikkelse af Religieusitet, nu det er den jo ogsaa den er hverken mere eller mindre end Søndags-Høitideligheden.










a

Angaaende de indlagte Replikker i Indøvelse i Christendom No 1.



b

Peter meente, at disse Replikker vare for meget udførte, det havde været nok at indigetere dem. Herre Gud, det skal nu være saa viist. Nei, at indigetere forslaaerforeslaaer ikke, det har jeg seet af »Kjerlighedens Gjerninger«, hvor jeg har gjort det. Sagen er man vil helst slippe saa hurtigt som muligt fra Sligt – og istedetfor at tilstaae det, saa skal det være viis Critik, at dedet er for meget udførte. Men Peter holder altid sammen med Ubetydeligheden,Ubetydeligheden. paa hvilken han ogsaa har klattet sit Liv ud. Og altid skal det da være saaledes, at det at skrive saadanne store Bøger, som jeg skriver, detder er da ingenIn Kunst, det kan vi Alle – og meget mere: med eet eneste Vink og Fingerpeeg belære Forf.Forfatteren, hvorledes det burde have været. Det er rigtigt Jav for Middelmaadigheden, at der i Danmark slet ingen Maalestok er.
Hele No I i Indøvelse i Christendom er ret egl.egentlig et gevaltigt Udbrud af det Søndags-høitidelige (et Udbrud i den Betydning som man taler om, at en Fange bryder ud) – og saa kommer det Søndags-høitideligeSøndg og siger med stor Vigtighed: ja lidt deraf, det kunde have været godt – det vil sige: det Søndags-høitidelige det er egl.egentlig det Gode. Man vil have det Gamle og saa for 4 ß af det Nye.















Christelig Rangforordning






I




Apostlene,
med en specifik Qvalitet.





II




Vidnerne
hvis Existents udtrykker Læren, og er mærket af Lidelser for »Ordets Skyld.«




III




Hvad man kunde kalde  Religions-lærere, eller hvad nu kaldes Præster
hvis Opfattelse af Χstd.Christendommen væsentlig er, at den er en Lære.



Disse rangere saa igjen indbyrdes
i Forhold til sand Gjengivelse af Læren (Orthodoxie); enSkarpsind vis Phantasie Inderlighed i Henseende til Overbeviisning (denne Inderlighed er dog æsthetisk, thi var den existentiel, maatte det blive »Vidner.«); i Forhold til Skarpsind og Dybsind til at tænke over Læren; i Forhold til Phantasie, Følelse, Kunst i Henseende til at fremstille Læren veltalende o: D:og Deslige.
Men alle disse indbyrdes Differentser er jo kun æsthetiske Differentser.













Mynster – og Jeg.





Jeg vil i Forhold til det Mynsterske blot anbringe en Digter forud, der noterer Idealerne.
Jeg vil hverken omstøde det Bestaaende, ei heller i strengeste Forstand ud i den Stræben, der saa let fører til den Indbildskhed selv at ville være Idealet, jeg vil selv et ringe Msk.Menneske heller ikke fordre mere af Mskene.Menneskene  Men jeg synes dog, at det skylder vi Gud, det N. T.Nye Testamente, Idealerne, stadigt at bringe det i Erindring, at vi leve i langt lettere Kategorier end der egl.egentlig fordres i det N. T.Nye Testamente
DetDette er dette Sving mere som egl.egentlig er min Differents fra  Biskop Mynster; men sandeligen jeg gjør Svinget ikke ud i Sværmerie eller Pietisme.
Som det Liv vi i andre Henseender føre, er saa prosaisk, at der derfor maa Digtere med, der bringe Idealerne i Erindring: saaledes er den ordinaire  Christendoms Forkyndelse saa prosaisk, at der dog idetmindste maae Digtere med for at notere Idealerne.
Sagen er den, Χstdoms Forkyndelse skulde egl.egentlig være endnu høiere end Digteren – men tag det der; den brugelige Χstdoms Forkyndelse er laverelangt end Digteren. Χstd.Christendommen fordrer i strengeste Forstand Efterfølgelse; Digteren nøies med at forestille Idealerne; men den ordinaire Χstd.Christendommen i ΧsthedenChristenheden er endnu længere tilbage end Digteren, nøies med Middelmaadighed, som saa forgudes til at være Χstd.Christendommen










.... Det Bestaaende veed jeg da, kan være trygt nok, det har jo en Atlas i Prof.ProfessorMartensen, en Mand i Atlask.












Forsoningen.




Christi Død er jo Forsoningen, først ved den er der gjort Fyldest for Synden. Forsaavidt kunde En spørge: hvorledes kan da Christus i levende Live tilgive Synder. Det maa forklares som en Anticipation.
Forøvrigt stiller Sagen sig noget Forskjelligt, naar ΧstusChristus  i levende Live tilgiver Synd, og naar hans Død er Forsoningen. I sidste Tilfælde fremstilles Gud Fader som Den, der tilgiver, og ΧstusChristus som Den, der gjør Fyldest og saaledes bevirker, at Gud vil tilgive.
Forresten erindrer jeg ikke i dette Øieblik noget Sted, hvor ΧstusChristus bruger den Formel: jeg tilgiver Dig Dine Synder.Synder, I Historien med den Værkbrudne siger han, at han vil visesi, at MsksMenneskens Søn er forundt Magt til at tilgive Synder, derfor siger han: stato op tag Din Seng og gaae – da nemlig begge Dele ere Bestemmelser af det  Guddommelige, men han siger altsaa ikke: jeg tilgiver Dig. Til Synderinden siger han: hendehendes er hendes mange Synder forladteti – men ikke: jeg forlader Dig Dine mange Synder, og han anfører endog en Grund hvorfor de bleve hende forladte, fordi  hun elskede meget. Til den Qvinde, som blev grebet i aabenbar Hoer siger han: gak bort og synd ikke mere.










Kirke – Stat.
Χstd.Christendommen – Verden.



Gjennem mange mange Generationer har man stadigtvæk blevet ved at slaae af og slaae af paa Χstd.Christendommen gjøre den mildere og mildere, spagfærdigere og spagfærdigere, saa dett tilsidst ikke er Χstd.Christendommen
Hvad Under saa at man mener, at Χstd.Christendommen tilsidst maa falde sammen med Verden.
Χstd.Christendommen kan i al Evighed aldrig falde sammen med Verden. Saalidet som i det enkelte Individ Kjød og Blod (Natur-Bestemmelsen, Verdsligheden o: D:og Deslige) bliver nogensinde udenvidere Eet med det Christelige, saa Individet maaskee fødes med Selvfornegtelsea istedetfor med Kjød og Blod:Blod ( saa lidet falder nogensinde Χstd.Christendommen og Verden sammen.
Denne evindelige Sluddren om at Χstd.Christendommen mere og mere gjennemtrænger Verden er et quid pro quo en Snakken-Bagvendt, thi Sandheden  er, at Verden mere og mere afslider og afgnaver det Christelige af ΧstdommenChristendommen.



a
(hvilket igjen af en anden Grund vilde være Vrøvl, da Selvfornegtelse forudsætter Noget at stride mod nemlig Kjød og Blod)













Tidens raffinerede Usædelighed.




Ingen er der der vil vove, Ingen der vil offre Noget, Ingen paatage sig Anstrengelsen: nu vel, saa lad det da blive derved. Men saa er man gaaet videre. Selv det meest Ophøiede: en Reformator, selv Prædikatet deraf har man tilløiet sig. Lad os slaae os nogle Stykker  sammen om at reformere, og saa saa forsigtigt, at der aldeles ingen Fare bliver,  intet Offer at bringe, men hver især bliver titulair Reformator.
Alt forfængeliggjøres. Regjeringens Ordner og Stjerner ere saa almindelige, at kun det ikkea at have Orden er paafaldende. Og saaledes ogsaa med alle andre Distinctioner. Det at være Reformator, reformatorisk er en Distinction som Enhver bærer i Knaphullet, omtrent som Fuglebaandet ved Fugleskydningen – og mere generer det da heller ikke paa den Maade at  være reformatorisk.
Communismen raaber at Eiendom er Tyverie – ja i Sandhed paa den Maade at eie Titel af Reformator det er Tyverie.












Verdens-Bevægelsen.




At det er en Verdens-Bevægelse, der er indtraadt, kan sees paa, at der behøves en ny Bestemmelse af MsketsMenneskets Forhold til Idealet; Slægten er i dette Øieblik uden Bestik.
Luthers Bestemmelse er taget forfængeligt, Forstand har spærret Communicationen med Idealet; men Luthers Bestemmelse maa, hvis den skal komme igjen, modificeres.
EthvertEnhver Fremskridt mod Idealet er nu et Tilbageskridt (hvad  jeg andetsteds har viist.). Jeg troer derfor, at vi kommer til at bestemme os som Christ-Elskere, fordi det at være Christen er blevet for stor en Opgave. Barnligheden mærkede ikke, hvilken uendelig Fordring, der ligger i det at være ΧstenChristen, derfor kunde de mene at det nok lod sig gjøre; nu vil det vise sig, at Fordringen at være ΧstenChristen er saa uhyre, at det MskligeMenneskelige bliver at nøies med et Forhold dertil, en Stræben derefter.
Egentligen var Følge-Rækken denne. Først det Almdl-Msklige. Saa Digteren med Idealerne. Saa det Religieuse, der fordrede, at man i Virkelighed skulde realisere Idealet. Men nu vil et Digterisk blive at anbringe paad selve det religieuse Gebeet. Dette er et Fremskridt i  Sammenligning med som det nu er, da Ubetydelighed og Middelmaadighed egl.egentlig har indtaget det Religieuses Plads, saa Digteren i almindeligere Forstand endog er høiere end det Religieuse.
Vist i ethvert Tilfælde, at der maa paa det religieuse Gebeet et Digterisk til, for overhovedet igjen dog blot at faae fat paa og komme i Kast med de existentielle Idealer.
Dette vil være Standsningen. Saa vil det vise sig, om saa en ny Generation vil faae Kræfter til at gjøre et Forsøg paa at sætte Idealerne ind igjen i Virkelighed existentielt.










a

naturligviis ikke et nyt Ideal, men en ny Bestemmelse af Forholdet til det gl.gamle Ideal, en ny Forstaaelse af det gl.gamle Ideal.














Curiosum.




Forleden fortalte Sibbern mig, at der var En, der havde læst de i Indøvelse i Christendom No 1 indlagte Replikker reent comisk – og meent, at Geistligheden burde skride ind, saa alvorlig var Sagen.
Uvilkaarligt kom Sibbern til at lee, da han fortalte det. I Sandhed det vilde ogsaa blive en ypperlig Satire over den nuværende Geistlighed, hvor langt jeg end er fra at ønske saadanne Uleiligheder.
















.... At jeg har Ret, det veed i Grunden Alle – ogsaa Biskop Mynster. At jeg ikke faaer Ret, veed vi Alle – jeg ogsaa.













Strenghed – Mildhed.




I sin Prædiken over Evangeliet »den gode Hyrde« sætter Luther det dog heller ikke rigtigt sammen.
Han taler om, og i de stærkeste Udtryk, at ΧstusChristus antager sig det Sønderknuste o: s: v:og saa videre, alt ganske sandt.
Men see nu, naar det saa i samme Prædiken hedder,  flux En er blevet ΧstenChristen, strax Forfølgelse for Ordets Skyld, at dette ligger naturligt i Evangeliet, saa det maa være En kjerere end Ens Hals. Fremdeles at ΧstusChristus saa stundom endog lader sine i Stikken, en ny Lidelse foruden Verdens Forfølgelse og indvortes Angest. Fremdeles, at Lidelsen er saa stor og frygtelig, at det gjælder i Sandhed om: ikke at forarges paa ΧstusChristus.
Men Du min Gud, er saa denne Lære saa mild.
O, nei, det er halv  Beskeed man render med – vel ikke Luther, thi han veed dog at holde igjen – men som det i Almdl. forkyndes.
Sagen er simpel. Dersom jeg var Aand, saa var jeg altsaa saa stærk, at jeg kun havde een eneste Bekymring for min Synd og for min Sjels Frelse. Naar saa er, ja saa er Χstd.Christendommen den størst mulige Mildhed, thi hvad er mildere end dette, at jeg i denne Henseende slet Intet har at bekymre mig for, at derdet er gjort Fyldest.
Men jeg er nu desto værre ikke blot Aand, eller jeg er ikke Aand, jeg er Kjød og Blod, et svagt  MskMenneske – og saa er Χstd.Christendommen en uhyre Strenghed. Thi Χstd.Christendommen vil ikke udenvidere anbringe sin Mildhed (der i saa Fald er taget forfængeligt) men først omdanne mig til Aand.
Dersom et Msk.Menneske, som aldeles Intet af Bestemmelsen Aand har i sig, kunde forstaae dette, maatte han flye Χstd.Christendommen som den største Plage. Der hører dog altid nogen Aandelighed til, for, hvor maadeligt og forknyt man end gjør det, dog at indlade sig med ΧstdChristendommen, at ville begynde paa den Cour, at blive  Christen.
Men hvad er nu tildags Χstd.Christendommen blevet til? Og saa er der 1000 Præster, og neppe een af dem har engang Tid til alvorligt at læselæsen en Bog igjennem, der, i den mildeste Form, dog kunde oplyse dem om Noget.
Jeg staaer naturligviis som den Afmægtige – jeg har ingen Levebrød at bortgive, Intet at uddele, ingen Profit at byde; jeg forholder mig ene til, om der dog muligen skulde være lidt virkelig Sandhedskjerlighed i Nogen.





















Min Polemik.





Paa det Vilkaar, som Χstd.Christendommen nu tildags i den nu officielle Forkyndelse udbydes, kan Χstd.Christendommen ikke faaes.
Derfor strider jeg dog ikke strax saaledes, at jeg nu negter Dem, som udbyde den paa det Vilkaar, at være ΧstneChristne. Nei, ingenlunde. Thi muligt de i deres stille Sind for Gud gjøre den Indrømmelse, om hvilken jeg blot strider, at der er i mskligmenneskelig Svaghed og Medlidenhed slaaet af, som jeg jo heller ikke udgiver mig selv for at kunne eller ville realisere den strengeste Art ΧstdsChristendommens Forkyndelse.
Det jeg altsaa strider om, er, at hvis de vedkommende ΧstdsChristendommens Forkyndere i Stilhed have gjort hiin Tilstaaelse, saa maa vi have det sagt, officielt noteret.
Det skal siges med, at vi saaledes slaae af. Forties det, saa bliver Sagen en ganske anden. Og Ulykken er just, at det er fortiet.



















Gud som Fader – og »Næsten«.





NoI 339 af evangelisk Psalmebog begynder saaledes:




Dig Gud at kalde Fader
Er sødt for Mennesket;
Men hvo som Næsten hader,
Har ingen Børneret



Ja ikke blot har ingen Børneret, men han har ingen »Fader«. Gud er nemlig ikke særligen min eller noget MskesMenneskes Fader (rædsomme Formastelse og Galskab!) nei han er kun Fader i Betydning af Alles Fader, altsaa kun min Fader, forsaavidt han er Alles Fader. Naar jeg nu hader En, eller vel  negter om ham, at Gud er hans Fader – saa er det ikke ham, der taber, men mig: jeg har saa ingen Fader.
Altid paa disse Gebeeter den omvendte Resonants.













Det stærkeste Udtryk for Guds største Strenghed.




Dette findes i Evangeliet om den ubarmhjertige Medtjener, som ender med: at Gud, hvis vi ikke forlade hverandre vorvoreh Skyld, vil være lige saa streng mod os, som vi ere mod Andre – ak, ak, hvor slaaende, thi hvor strenge vi kunne være det veed vi nok.
Alt dreier sig om, at Gud leger med, og saa gjør mod os, hvad vi gjøre mod Andreham



















Omvendt Forhold mellem Lidenskabens Størrelse og Gjenstandens Ubetydelighed.




Det er ofte bemærket (og ogsaa idag af Pastor Visby i Prædiken om den ubarmhjertige Medtjener, hvoraf han tog Anledning til at prædike om FjendskabVenskab) at just enhvad der ligger hinandens nærmest, lille Ubetydelighed meest hidser Lidenskab. Dette mener jeg lader sig forklare deraf, at der er et vanvittigt eller halvgalt Forhold mellem Lidenskab og Gjenstand; er der da engang kommet Lidenskab, saa hidses den jo ved det Vanvittige, at det er en reen Ubetydelighed, det dreier sig om.
Forsaavidt man anførera som et Exempel paa, at en Ubetydelighed sætter stærkest Lidenskab, at Partie eller Sekt-Stridighed, Religions-Stridigheder, Borger-KrigeNat altid ere heftigst – og det uagtet, dedisse Stridende ligge hinanden saa nær, at det jo maa være oftest en Ubetydelighed, der adskiller dem: da maa bemærkes, at her er Sagen en anden; thi dette er jo fordi til Grund for Uenigheden tillige ligger den hele Lidenskab, der havde ventet, eller ønskede Enighed. Til  Grund for Strid eller Fjendskab mellem Fremmede ligger Ligegyldighed – til Grund for den anden Strid ligger Venskab, Sammenhold.




a

, hvad Visby gjorde,



b

Derfor kan man ikke komme i Strid med Fremmede om en Ubetydelighed; thi Ligegyldigheden tillader det ikke. Og derimod naar Venner eller Nære komme i Strid om en Ubetydelighed (hvilket kan skee just fordi det er Venner og Nære) saa er det ingen Ubetydelighed, thi det, at det er mellem dem, at nu maaskee hele Forholdet er tabt er ingen Ubetydelighed.














Forholdet til Gud.




Naar Alt smiler om Dig, og Du overstrømmer af Glæde, eller dog ret føler Dig glad ved Tilværelsen –Tilværelsen: da blomst og Du da tænker paa Gud, da blomstrer maaskee Dit Udtryk stærkere, rigere.
Naar Du er forsagt, nedbøiet, da er maaskee  Dit Udtryk fattigere – men, men, i det sidste Tilfælde er det utvivlsomt klarere, at det er Dig, der trænger til Gud: og just det er Gud det eneste Velbehagelige, at Du ret i Sandhed trænger til ham. Naar Du jubler, da kan vel Din Taknemlighed mod Gud være Sandhed i Dig; men det er dog muligt, at det ikke er den rette Trang til Gud, der rører sig i Dig,Dig. hvor smuk og velmeent end Din Taknemlighed kan være.
AltsaaOg det Sidste er Gud det Velbehageligste. Thi Gud er Aand, han finder ikke videre Velbehag i etD MskesMenneskes Hymner, saa  lidet som i Offer-Lugt; men det han finder Velbehag i, er at et Msk.Menneske ret trænger til ham, ret føler at han trænger til ham.
Naar Du ligesom har rige Gaver at bringe Gud (Lovsangens lykkelige Rigdom, og Veltalenhedens Fylde, og alt dette Digteriske, og dog i Oprigtighed, thi ellers er det da tomt det Hele) saa er det maaskee behageligere for Dig at nærme Dig Gud; o, men naarD Du er fattig, forknydt – da er det behageligere for Gud, at Du nærmernærmer Dig ham, tænker paa ham; thi han har kun een Glæde: at meddele, og altsaa er den Velkomneste den meest Trængende.













Angaaende »Indøvelse i Christendom« og dens Forhold til etdet Bestaaende.






Den er aldeles conservativ, vil just eller kan just bevare et Bestaaende.


Men Sagen er, dens Forfatter er ikke en Embedsmand, eller En, der saadan udenvidere slutter sig til det Bestaaende for at gjøre Embeds-Carriere.



Min hele Anskuelse  er, hvad jeg altid har vedkjendt mig, at ikke Regjeringen men Mængden er det Onde; at derfor de sande Extraordinarii vilde have at tage Sigte mod Mængde for Regjeringen.


Men paa den anden Side en Extraordinair er noget Andet og Forskielligt fra en Embedsmand. Han har da først at tage Positionen saaledes ved Hjælp af en dialektisk Krydsning, at han ikke fordølger det Bestaaendes Misligheder – og nu  faaer at see, om maaskee det Bestaaende vil støde ham fra sig, og gjøre ham om muligt til Bevægelsen i Betydning af Opinionen.


I gamle Dage kom de Extraordinaire med Sigte paa Regjeringen og søgende Tilhold hos Folket. Dette er ikke mere saa. Det Ny vil være, at den Extraordinaire tager omvendt Position men ikke tillader den Forvexling som naar en Embedsmand identificerer det at tjene det  Bestaaende, og det at avancere o: D:og Deslige.


Det beroer da paa, om et Bestaaende er sandt nok til at erkjende en saadan Extraordinair.


At operere paa den MaadeS er for den Vedkommende uhyre anstrengende idel Frygt og Bæven. Især da for mig, jeg der dogdov har saa meget af en Digter, og derfor heller ikke i strengeste Forstand er en ExtraordinairExtraordinaire, hvad jeg altid har indskærpetgj, men  dog saa beslægtet dermed og anelsesfuld i Forhold dertil, at jeg dog kan gjøre opmærksom.





a



Angaaende »Indøvelse i Christendom« og dens Forhold til etdet Bestaaende.















Underlige Modsigelse.




Hele Tiden er jo radikal, vil i Alt begynde forfra, altsaa vil have Tradition bort: og see i det daglige Liv, ja i al Praxis viser det sig, at de samme MskerMennesker meget godt forstaae, at det gjælder for Alt om at faae lidt Tradition til Hjælp. En Kræmmer  fE averterer hver evige Dag i Avisen, ved denne Idelighed haaber han at naaenaae, den Traditionens Magt, som ellers først naaedes ved en Række Aar.
Og saaledes næsten overalt. Ja man kan sige Praktiken i vor Tid i Handel og Vandel o: s: v:og saa videre er just at tilveiebringe ved kunstige Midler Tradition.
Altsaa det man vil, det er, man vil have den Tradition bort, der ikke convenerer En, hiin gamle ærværdige, og saa vil man snarest muligt sikkre sig selv en Surrogat-Tradition,Surrogat-Tradition. fulgt af et dobbeltkors en ved kunstige Midler tilveiebragt Tradition.
Man afskyer som  Radikal Alt hvad der hedder Vaner – og dog er det just det alle Journalister o: D:og Deslige studere paa: den Kunst i kortest  mulig Tid at paaprakkeat at paaprakkeat sikkre Publikum Vaner – vel at mærke saadanne Vaner, som det convenerer disse MskslægtensMenneskeslægtens Velgjørere.












Middelalderen – Mynster.




Middelalderen meente, at det Christelige var: Forsagelse, Dødelse, Askese.
Mynster mener vel saa omtrent (og dette er overhovedet  det Moderne) at det Christelige er: Dannelse.
Men dette Begreb Dannelse saadan udenvidere er yderst misligt, og maaskee endog Χstd.Christendommen lige stik imod, naar det nemlig bliver Nydelse, Forfinelse, blot human Dannelse.
Skulde det Christelige være Dannelse saa maatte det da blive Charakteer-Dannelse, eller Dannelse til at være Charakteer.
Og saaledes forstaaer jeg det og for en Deel. Her vil saa ogsaa blive Plads for Selvfornegtelse Forsagelse, Dødelse, kun ikke i den extravagante Forstand som naar man hudflettede sig selv i Klosteret. Den, der skal blive staaende i Verden og vidne for Sandhed, han vil faae behørig Askese ind i  sit Liv.
Man har beskyldt Middelalderen for Akosmisme – nu Kosmisme er da i ethvert Tilfælde ikke det Christelige. Og dog er det jo saa omtrent den Art Dannelse, med hvilken man har villet identificere det Christelige, den Art Dannelse, der betegnesder, sindrigt nok med det Ord: at have Verden.












Bernhard.




Det er smukt sagt af ham: »lad os ikke glemme, at Martha og Maria Magdalene jo dog vare Søstre.« (at altsaa ogsaa den anden Side af Livet skal tages med).
Dette har jeg læst i Neanders BernhardBernhardt, 2den Udgave p.paginaside 68etstedsest.
















Hvorledes det N. T.Nye Testamente læses.



Vi ere nu engang saa vante til, at det N. T.Nye Testamente er til – og at vi da saadan forstaae hinanden i, at det skal man ikke gjøre efter hvad der staaer.
Naar jeg fE skriver en Bog, hvor Fordringerne stilles 50 pc. lavere end i det N. T.Nye Testamente, saa veed jeg Exempler paa Mænd, der sige til deres Koner: »den Bog skal Du ikke læse«, de frygte for, at Læsningen skulde overspænde dem. Og de samme Mænd falder det aldrig ind at tage i Betænkning at lade deres Koner læse det N. T.Nye Testamente – de stole naturligviis paa, at det da er sikkert nok, at Ingen falder paa, at gjøre efter hvad der staaer



















Tro.




Det er klart, at jeg har i mine Skrifter leveret en yderligere Bestemmelse af Begrebet Troaf, som ikke hidtil har været.














Bernhard



(i hans Liv af Neander I)
fremstiller det som det Ufuldkomne at længes efter ΧstusChristus som han var her paa Jorden. Det er endnu mener han en sandselig Art Kjerlighed. Den fuldkomne Kjerlighed er den, der ikke trænger til hans sandselige Tilstedeværelse.
Quantæ tenebræ. Der seer man et Exempel paa, ikke at gjøre noget nærværendeNæ. BernhardNei, er aabenbar af den Mening, at ΧstusChristus har været ligefrem kjendelig, og at det derfor har været saa let at være samtidig. O, nei, nei, Samtidighed med ΧstusChristus er det Allervanskeligste.














Hvad – og Hvorledes.





Loven er i Forhold mellem et Bestaaende og det Nye indenfor Χstd.Christendommen ganske simpelt den: det Nye er ikke et nyt Hvad, men et nyt Hvorledes af det gamle Hvad.
Dog at betjene et Hvorledes, kan ikke saa let blive iøinefaldende, eller tilfredsstille jordiske Lidenskaber, der vil fortrænge det Gamle for selv at komme til at herske o: s: v:og saa videre: derfor er det saa vigtigt for alle Utaalmodige og Verdslige at det Nye bliver et hvad,hvad. at der ret kan falde Lys paa – Ophavsmændene.
Naar et saadant nyt Hvorledes er af Ophavsmanden betjent i sand Selvfornegtelse – og der da Nogle slutte sig til ham eller adoptere hans Tanker, da vil det, hvis disse Nogle ikke have samme Selvfornegtelse, skee, at han snart ikke vil kunne tilfredsstille deres Utaalmodighed. Dem  bliver det saa i Utaalmodighed af Vigtighed at faae det gjort om til, at han har bragt et nyt Hvad, at derpaa han proclameres til Herskeren – at der saa kan blive Avancement for Demde Demde An, der have adopteret hans Tanker. Vil han ikke gaae ind paa det, saa bliver det let just af Tilhængerne udraabt som Forræderie mod Sagen, eller Svaghed – nu ja, det er jo ogsaa Selvfornegtelse.
















En Yttring af Abælard.




I Bernhards Liv af Neander (2den Udgave p.paginaside 246 og 47 øøverst) fremstilles Abælards Anskuelse af Under, samt at han ansaae det for et Beviis paa Troens Aftagen og ΧstdsChristendommens Verdsliggjørelse, at der nu ikke mere skete Under. »Og« tilføier han »just nu vare dog Under mere nødvendige end ved Lærens Indkomst, nu da en død Tro er det Herskende.«

Her kan nu Neander ikke bare sig, og bemærker, at man seer, hvorledes Abælard blot søger Grunde mod sine Modstandere, da det jo er noget ganske Andet, at der behøves Under ved Lærens Indkomst, og da jo desuden en død Tro lettest holder sig til Under.
Ak, ak, nei Abælard har Ret. Ganske vist behøvedes der om muligt endnu mere Under, naar Talen er om at rive Folk  ud af det Sandsebedrag, at de ere Troende; thi Strids-Vilkaaret og Opgaven er her langt vanskeligere end naar Χstd.Christendommen forholder sig til Hedninger. Og dernæst hvad det angaaer, at den døde Tro jo allerhelst holder sig til Under, da gjælder dette kun i Forhold til Under paa historisk Afstand. Under i Samtidighed kan død Tro ikke indlade sig med.












Udgydelse.




O, min Gud, hvor ofte har jeg ikke glad, taknemlig, usigelig glad erkjendt, hvor underligt det mangen Gang er gaaet til: at jeg er kommet til at gjøre Noget – og først bag efter har jeg fuldelig forstaaet, hvor rigtigt og betydningsfuldt det er.er og
Men stundom har det været endog saaledes, at jeg jublende maatte sige: min Gud, Din ViisdomStyr er det, der styrer – ved Hjælp af min Dumhed. Jeg forsømmer ikke at overveie saa godt jeg kan – men saa løber der en Uforsigtighed, en Taabelighed o: D:og Deslige ind med – og jeg er færdig at tabe Modet ved Tanken om, at nu vel endog det Hele er forspildt – og saa forstaaer jeg bag efter, at just denne Taabelighed forvandlede Du tila at være noget saare viist. Uendelige Kjerlighed!



















Den stigende Vanskelighed i Aandens Forhold.




Jo længere man kommer frem, desto vanskeligere bliver det. Og ikke blot at Verdens Modstand tiltager, det lader sig saa let forstaae. Men saa slaaer der sig smaa Uheld, Livets Drillerier, som man hidtil har været forskaanet, og som man syntes nu allermeest maatte befries for, det slaaer sig til. Da kan dette jo betyde En, at man er paa forkeert Vei, og skal ad anden. O, men tro, og Du skal see, Du faaer Mod  til at forstaae det anderledes: at det just er for at hjælpe til Opgaven, at den kan blive betjent med renere religieuse Kræfter. Jo betydningsfuldere Opgaven er, desto mere maa Gud  controllere, hvem det er han har for sig, at det da ikke er et fortumlet Genie der faaer fat i de allerfarligste Opgaver.
Altsaa denne Piinagtighed er conditio sine qua non for atret blive betroet saadanne Opgaver.
Naar Rytteren ret vil bruge sin Hest: saa bliver der lagt skarpt Mundbid paa, og maaskee faaer den  lidt knapere Kost. Hesten tænkte vel i sit stille Sind, at lige det Omvendte vilde skee. Men hvis Rytteren og Hesten kunde tale sammen saa vilde vel Rytteren sige: kun ved Hjælp af det skarpe Mundbid kan Du komme til at gaae som en Paradeur; om Du vilde love mig det 10 Gange og foresætte Dig det nok saa redeligtl, at Du vilde holde Dig som et Paradeur – det gaaer ikke; nei skal Du gaae som en Paradeur, maa Du hjælpes – og dertil det skarpe Mundbid. Og ligesaa med den knappesk Kost.










a


Det følger altsaa ikke, at et Msk.Menneske ieetvæk skal holde dette ud; men Meningen er kun, at det Gudelige er lige omvendt af det MskligeMenneskelige: at naar En skal have den vanskelige Opgave, saa skal der forresten paa enhver Maade kjeles for ham, nei, saa maa der endnu flere Piinligheder til, ellers kan han ikke løse den.














Mine Opgavers Utaknemlighed.




Da i sin Tid Pøbelen rasede, da var jeg den Eneste, der tog Partes, og udsatte mig for Alt og blev udskreget for gal – nu complimenterer man Goldschmidt; men om mine Fortjenester i denne hele Sag tales ikke.
Og nu den samme Historie igjen. Der existerer et religieust Bestaaende. Saa udgiver jeg en Bog, der vil styrke det og netop vise Veien, hvorledes det Bestaaende kan styres igjennem. Men det forstaaes ikke strax. Jeg  maa da udholde Vrede og Bebreidelser, at jeg vil omstyrte det Bestaaende, medens Embedsmændene nyde Profiten af at der er et Bestaaende og tillige agtes især i Sammenligning med mig. Og hvad have saa disse Embedsmænd gjort for at bevare et Bestaaende? Intet. De have Profit deraf. Hvad har Martensen sat ind tjenende til yderligere at styrke det Bestaaende? Intet.
Og naar saa der er gaaet en Tid, saa vil efterhaanden det Bestaaende  have lært at gjøre Svinget, som jeg viste det – men min Fortjeneste er glemt, item hvorledes jeg blev lønnet derfor.












»Indøvelse i Christendom« – det Bestaaende.




Sørgeligt er det virkeligt, at det Bestaaende (de Fleste af dem idetmindste) forstaae sig saa lidet paa det at regjere, at de udenvidere kunne forvexle »Indøvelse i Christendom« med Oppositionen, fra hvilken den er saa vidt forskjellig som mulig, ja den er lige stik imod.
»Oppositionen« vil have Regjering bort – hvad vil Anti-Climacus. Han er en Enkelt (ikke i fjerneste Maade noget Partie, ja Hader af Partie, ja med polemisk Sigte mod Mængde, Publikum o: D:og Deslige, ja mærket af den Art Fare, som i vor Tid enhver sand Regjeringsmand burde være mærket af) han henvender sig til det Bestaaende omtrent saaledes: for Gud i Himlens Skyld, hvorledes er det I sidde og regjere, I vide jo ikke, hvad det er at regjere; saa regjerer dog!« Er dette Opposition mod  Regjering? Men de Regjerende have tabt den ophøiede Forestilling om hvad det er at regjere, og derimod klamret sig fast ved det at have lidt Magt – saa kan man forvexle Anti-Climacus med Oppositionen.
Sagen er ganske simpel. Det Bestaaende paa det kirkelige GebeetGebeet, har i den Grad slaaet af, pruttet, tinget i MskMenneske-Frygt, at det formelig har tabt Tømmerne. For at kunne komme til at regjere igjen maa der gjøres Indrømmelser. En ny Indrømmelse, hører jeg det Bestaaende sige, – og saa tænker det paa, at det skulde være Oppositionen man maatte  gjøre en ny Indrømmelse, som var den ikke indrømmet nok. O, nei, nei, I Regjerende maa gjøre Gud og Χstd.Christendommen en Indrømmelse, en Slags Bod – og see saa igjen at faae Tømmerne fat.
Kun paa den Maade kan det Bestaaende styres igjennem.
Dog Sagen maatte tillige i gudfrygtig Underfundighed holdes saaledes, at det Bestaaende tillige exploreredes, om det nu vilde forvandle Anti-Climacus officielt  til Opposition, og derved tvinge mig ud i strengere Former. Gud veed, jeg imødesaae det med Frygt og Bæven, ogsaa for min egen Skyld, om Opgaven ikke skulde blive mig for svær. Men eh bien jeg har vovet det.
Som altid gjælder det ogsaa her, at saa tydeligt har jeg ikke forstaaet det fradet, som jeg Begyndelsen, som jeg nu forstaaer det.










a



»Indøvelse i Christendom« – Det Bestaaende.

















Bernhard.





I (Neanders Bs Liv 2den Udgave p.paginaside 268. Note) findes Følgende:


Aliud sequi Jesum, aliud tenere, aliud manducare. Sequi, salubre consilium; tenere et amplecti, sollenne gaudium; manducare, vita beata.













Seneca siger:




Den er ikke egl.egentlig modig, hvis Mod ikke voxer med Faren



















Efterfølgelsen.




Den rette Efterfølgelse fremkommer ikke derved, at der prædikes: Du skal følge ΧstumChristum efter; men derved, at der prædikes om, hvad ΧstusChristus har gjort for mig. Fatter og føler et Msk.Menneske dette ret dybt og sandt, hvor uendelig meget det er, saa følger Efterfølgelsen nok.












Giv Gud hvad Guds er.




Men Guds er jo Alt, at give Gud hvad Guds er, er altsaa at give ham Alt, selv hvad Keiserens er, idet jeg af Frygt for og Kjerlighed til Gud lyder Keiseren.Alt.afsluttet i marginalspalten
















... Ogsaa dette Veemodige har jeg da oplevet. Som en Riig maa finde sig i, at Arvingerne blot længes efter hans Død: saaledes har ogsaa Een og Anden herhjemme ønsket mig død, for saa at arve min Sag.










Selv Luther



sætter dog ikke de existentielle Tanker rigtigt sammen, saa han overalt kun har een Tanke, og denne ene Tanke overalt; ogsaa han rhetoriserer.
Naar han vil opmuntre Børn til Lydighed mod Forældre, Tjenestefolk til Troskab i den ringe Gjerning, Fattigfolkfattigfolk til Gudsfrygt o: D:og Deslige, saa taler han om: at derfor seer man ogsaa, at (naar nemlig de Vedkommende  ere gudfrygtige) Gud af en fattig Stakkel gjør en berømt Doctor, af et ringe Tjeneste-Msk. en mægtig Mand, en riig Mand o: D:og Deslige. Dette er jødisk Fromhed: Kjendetegnet paa Fromhed er at det gaaer En vel i Livet, Frugten af Gudsfrygt er at det gaaer En vel.

Naar han saa andre Steder skal tale om det at være sand ΧstenChristen, saa faae vi ganske andre Ting at vide: den sande ΧstenChristen maa lide paa alle Maader i denne Verden, Armod og Forfølgelse o: D:og Deslige

Hvor skal jeg nu indrette mit Liv efter den Veiledning? Hvor Luther opmuntrer til Fromhed, der maa han jo dog mene: christelig Fromhed. Men skulde han nu der sige Det, han siger om den sande ΧstensChristens Skjebne i denne Verden, saa gik jo hele  den Opmuntring om at blive til Noget i denne Verden.
Overhovedet, hvor er den Prædikant, der kun har een Tanke om det at være ΧstenChristen, og dennes Skjebne i denne Verden?
Og som paa dette Punkt, saa paa saa mange Punkter af det Existentielle er der Modsigelse i Luther, naar man sætter det sammen.













En Analogie i vor Tid til Nogetnoget i Reformationstiden.




Man har fortalt mig, at det skal være Tilfældet, at Antallet af theologiske Studenter er paafaldende aftaget – formodl.formodentlig fordi man  befrygter, at hiin gamle Sætning gaaer af Brug, at det at studere Theologie er den sikkreste Vei til Brød.
I Reformations Tiden var det lige saa. Det Begreb af Præst som Luther etablerede tiltalte ikke som det catholske. Jeg seer i (Theobald Thamer af August Neander Berlin 1842 p.paginaside 5.) at han oplyser dette. »In dender vorigen Zeiten, da nicht eine theologia sondern matheologia (μαϑαιολογιαματ) vorgetragen wurde .... welche Schaaren von Priester streiften damals durch die Welt; jetztjetzt aber ... fliehen wir dieses Studium, so daß man kaum unter Tausenden in der ganzen Schaar der Studenten Einen siehtefter Neander, der mit diesem Studium sich beschäftigen will ....«




















Nonsens.





Stilling fortalte mig, at der var En – formodl.formodentlig var det da en Præst – der havde forklaret ham, at Indøvelse i Χstd.Christendom det var en Anmasselse, »en Anmasselse af eneen Enkelt at tale saaledes.«
Godt! Tilsidst vil man vel, at der skal en Forening, en Comitee til for at fremstille Idealerne.
O, Dyb af Nonsens! Enten maa det være en Enkelt der fremstiller Idealerne – eller disse kunne slet ikke fremstilles. Naar der er  Flere – saa er Relativiteten.
Nu er Tidens Ulykke just, at det Sociale reent har qvalt Idealerne. Endelig er der saa en Enkelt, der paa den beskedneste Maade gjør Forsøget – men en Enkelt maa det som sagt være – og saa hedder det: det er Anmasselse af en Enkelt.
I Grunden er der en Natur-Underfundighed i denne Replik. Thi det man netop ikke vil have frem er just Idealerne; man vil blive i det selskabelig-Pruttende.selskabelig-Pruttende og Men nu kan Idealerne kunbring bringes frem af en Enkelt – ergo søger man at cujonere den Enkelte til ikke at turde og saa slipper man for Idealerne;  maaskee man saa dog finder at der er noget i den Sag – og nedsætter en Comitee, eller man styrer ud i en rummelig firsætsig Holsteensk-Vogn – for at opdage Idealerne.













Bevægelsen – og jeg.




Egentligen kommer jeg til at ligge Bevægelsen paatvært. Feilen er just, at en heel Generation har villet fuske i en masse at spille Reformator. Det vil da gaae med mig i Forhold til Bevægelsen, som der staaer i en af de 3 ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af F: F:, der ligge i Blik-KassenBlikk) at saa maa der først komme en Betjent, som casserer alle disse falske Reformatorer.
Det Ubillige ved det Bestaaendes Forhold til mig, er, at man vil, at jeg udenvidere skal lovprise et saadant Bestaaende somBestaaende, det gamle,gamle. ret som havde det ikke just, ved sin Mangel paa Styrke til at regjere, ogsaa Skyld i at hele Generationen hittede paa at lege Reformator. Nei, det Bestaaende maatte ogsaa blottes; og vil det Bestaaende forstaae sig selv, maa det takke for at det er skeet,  da det er skeet fra det Synspunkt som vil at der skal regjeres. Egentligen burde endogsaavel det Bestaaende selvselv det Bestaaende have gjort Tilstaaelsen, førend Nogen udenfor mindede derom; thi det er den eneste Vei til at faae Regjeringens Tømmer.
O, naar en heel Generation mere og mere vil beklippe Regjering – naar da Kirkens Styrer vilde samle hele sin personlige Magt og Veltalenhed og sige: vi tilstaae vi have feilet – vi have ikke regjeret, vi anraabe Gud om  Tilgivelse og love Forandring: i Sandhed det skulde imponere betydeligt. Det var da engang at give SagenSving et Sving.













Pascal.





Det er en meget god lille Afhandling af Neander: uberüber die geschichtliche Bedeutung der pensees Pascals. Berlin 1847. er i Athenæum.
Jeg seer deraf, at først i den allerseneste Tid er Pascals Pensees blevne udgivet af Prosper Faugère 1844, fuldstændige og i oprindelig Skikkelse, at de ældre Udgaver have udeladt og forvandlet, at saaledes Anton·· Arnold, (PortArnold, der Royal) der udgav dem, tillod sig Forandringer, menende at det var bedre at gjøre Smaa-Forandringer end bestandigt  at skulle skrive Apologier: il est bien plus a propos  de prevenir les chicaneries par quelque petit changement, qui ne fait qu'adoucir une expression, que de se reduire a la necessité de faire des apologies.
Neander viser rigtigt, at Pascal satte en Splid i det Theoretiske og Praktiske i MskMenneske, og lagde det Praktiske an som det Høieste.

Cousin anseer Pascal for en Fjende af alaf Philosophie, saa han fortvivlende om at finde Sandheden ved Fornuften, kaster sig i Armene paa Autoritets-Troen, og forbinder »grændseløs Skepticisme med convulsivisk Fromhed.«
N. viser rigtigt, at det er reen Misforstaaelse, at P. blot urgerer det Praktiske og »finder detdet det lige latterligt, at Fornuften vil fordre Beviser af Hjertet for dets første Principer, som hvis Hjertet vilde fordre, at Fornuften skulde føle ved alle  de Sætninger den beviser, for at antage dem.«


Pascal siger (dette er Noget, som først findes i Udgaven af Faugère): man maa have disse 3 Egenskaber: Pyrrhonist, Geometer, og en i Troen sig underkastende ΧstenChristen. Og disse staae i Samklang med hinanden, og temperere hinanden, idet man tvivler hvor man skal, behauptetd hvor man skal, og underkaster sig hvor man skal. Det er Fornuftens sidste Skridt, at anerkjende, at der er en Mængde Ting, som overstiger dens Kræfter; kommer Fornuften ikke dertil, er den kun svag.«

Pascal siger, at Erkjendelsen af det Guddommelige staaer i omvendt Forhold til Erkjendelsen af det MskligeMenneskelige: det MskligeMenneskelige maa man først  erkjende, saa elske, det Guddommelige maa man først elske saa erkjende. Pascals Mening er hermed, at Erkjendelsen af det Gudd.Guddommeligeegl.egentlig er en Personlighedens Forvandling, man maa blive et andet Msk.Menneske for at erkjende det Gudd.Guddommelige Det er dette som reent er glemt i vor Tid, hvor der blot vræles paa at erkjende og erkjende, men den ethiske Forvandling (den langsommere Art Erkjenden) ansees for overflødig, end sige den religieuse Forvandling. Man vil erkjende og erkjende for at tilfredsstille det stolte og forfængelige og videbegjerlige eller nysgjerrige Sind – men saaledes vil det Guddommelige ikke erkjendes.  MskeneMenneskene vildeville blive angest og bange, dersom de ret fik at vide, hvor farligt det er at erkjende, hvor forpligtende det er – medens rigtignok omvendt kun saaledes lader det Gudd.Guddommelige sig erkjende. Gud sælger ikke ud, betroer ikke det Religieuse til enhver letsindig eller nysgjerrig Speculant, betroer det kun til et Msk.Menneske alt i Forhold til som han forvandles existentielt.















»Indøvelse i Christendom«






Jeg har hørt, at nogle Præster indvende: »det kan man ikke prædike for Menighederne« »Nu, det er ogsaa for Præsterne.«
Men saa dybt stikker Confusionen i vor Tid, at det synes da Alle det Evidenteste af Alt, at Præsterne de maae da sagtens være ΧstneChristne. Det er antaget som en Grundsætning. Vilde En paastaae, at der var en heel Deel i Menigheden, som ikke vare ΧstneChristne, nu det lod sig da høre. Men Præsterne – ubetinget enhver Præst skulde han ikke være ΧstenChristen, han som er »Lærer« i Χstd.Christendommen, har Levebrød som Lærer – og han skulde ikke vide, hvad Χstd.Christendommen er. Ja, det vilde jo rigtignok være betænkeligt – især for Dem, der saadan udenvidere beskikke ham.